18. maj 2021
Fra venstre mod højre: Nicolai Pallisborg, Miki Dam Larsen og Jesper Holdflod Pallesen. Privatfoto
Fra venstre mod højre: Nicolai Pallisborg, Miki Dam Larsen og Jesper Holdflod Pallesen. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Skolevejen i Blovstrød kan sikres på mange måder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Skolevejen i Blovstrød kan sikres på mange måder
Debat Allerød - 20. marts 2021 kl. 06:13

Af Miki Dam Larsen (S), Jesper Holdflod Pallesen (S) og Nicolai Pallisborg (S), medlemmer af Allerød Byråd

debat Socialdemokratiet har som mål, at der etableres en sikker krydsning af Kongevejen. Det vil bidrage til at Blovstrød bliver en mere sammenhængende by, og det vil sikre, at de børn, der bor i Drabæk Huse og på Grønningen/Frugtlunden kan komme sikkert i skole.

Vi har derfor foreslået, at kommunen sælger et areal nord for Sortemosevej (overfor XL-byg) til bofællesskab. Salgsprovenuet skal gå til at finansiere en sikker krydsning af Kongevejen.

En sikker krydsning kan have mange former, og den kan placeres flere steder. Det kan enten være en tunnel, en cykelbro eller en lysreguleret overgang. Den kan placeres ved udkørslen til Drabæk Huse, ved Kirkestien eller i forbindelse med det eksisterende lyskryds ved Sortemosevej.

Det skal understreges, at vi ikke har lagt os fast på en bestemt model endnu. Det er således vigtigt for os, at det bliver en velgennemtænkt løsning, der styrker sammenhængskraften i Blovstrød og skaber sikkerhed for børnene.

Vi har i forbindelse med forberedelsen af budgettet for 2022 bedt Forvaltingen om at regne på forskellige løsninger og placeringer, så vi får en idé om, hvad de forskellige løsninger koster, og hvordan de virker i forhold til trafiksikkerheden.

Det er lige så vigtigt at få afdækket, hvad børnefamilierne og andre i Blovstrød foretrækker. Lad os få gang i debatten - både her i avisen, på de sociale medier og på møder. På den måde kan vi i fællesskab finde frem til den rigtige løsning. Vi er klar.

Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?