debat Borgmesteren jubler (med rette) over, at Allerøds incidenstal er i bund - og glæder sig over effektiviteten i teststrategien. Der er nedsat en national teststrategi fra KL - det er en strategi som sætter en standard for hele Danmark.
Men undskyld mig - hvorfor skal vi gå med standarden - altså laveste fællesnævner, når vi kan gøre det bedre? Vi har personale som rykker så flot og effektivt på plejehjem, i hjemmeplejen, i skolerne - og på det, åbenbart glemte, daginstitutionsområde.
Min tanke er, at der må være nogle pædagoger, som føler sig glemt - og måske trådt på. Det er åbenbart en præmis som medarbejder i en daginstitution - og jeg forstår det ikke.
Vi ved hvor stor værdi den pædagogiske faggruppe har for vores økonomi - hvis vi ikke havde deres styrke i vores samfund, til at være omkring vores børn, så ville vores økonomi stå helt stille. Vi med børn, ved godt at det er svært, at arbejde effektivt med vores små guldklumper på siden.
Fire dage efter indskolingen genåbnede i uge 6, var der et lynetableret kommunalt testhold klar med kviktest på skolerne, til at teste lærere og pædagoger to gange ugentligt, on site i arbejdstiden. Helt fantastisk! OG DET VAR FIRE DAGE.
Men hvorfor samme service ikke kan tilbydes det daginstitutionspersonale som har KNOKLET de sidste mange måneder, er mig en gåde. De må fortsat transportere sig selv til test udenbys i deres fritid - Det er en hån og vi kan ikke være det bekendt. Jeg vil arbejde for at udligne denne skæve prioritering.
Lad os løfte barren!
Vi skal have testet samtlige lærere, undervisere, pædagoger og pædagogisk personale to gange om ugen - PÅ arbejdspladsen. I arbejdstiden.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her