1. december 2020
Arkivfoto: Jens Berg Thomsen
Arkivfoto: Jens Berg Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Endelig kan tanken begraves

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Endelig kan tanken begraves
Debat Allerød - 11. november 2020 kl. 12:33
Af Erik Lund, byrådsmedlem (K)

debat Efter 10 års kamp imod den nordlige del af Ring 5, hvor Allerød har været en af bannerførerne, døde planerne om en nordlig Ring 5 i transportkorridoren for et par år siden og blev erstattet af nye planer om en Ring 5½, der skal forbinde Helsingørmotorvejen med Overdrevsvej (det nye Supersygehus)

Nu er tiden kommet til også at BEGRAVE alle tanker om en nordlig Ring 5 i transportkorridoren.

Den endelige begravelse kan ske, hvis der kan skaffes flertal for det forslag til folketingsbeslutning om at ophæve arealreservationerne i den nordlige Ring 5-transportkorridor som Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten, Konservative, Nye Borgerlige og Frie Grønne har fremsat d. 8. oktober 2020 (https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/beslutningsforslag/b26/20201_b26_som_fremsat.pdf)

På økonomiudvalgsmødet d. 10. november 2020 havde borgmesteren og viceborgmesteren fremlagt et forslag til henvendelse til Transportministeren om Allerød Kommunes modstand mod Ring 5.

Da forslaget imidlertid både indeholdt bemærkninger om Hillerødmotorvejen og overhovedet ikke forholdt sig til forslaget om helt at ophæve arealreservationerne i den nordlige Ring 5-tranportkorridor, besluttede økonomiudvalget, at genoptage sagen, idet borgmesteren bemyndiges til at komme med et revideret udkast til henvendelse.

Fra konservativ side ønsker vi, at henvendelsen til transportministeren bliver skarp og entydig, og udelukkende drejer sig om opbakning til at ophæve arealreservationerne i den nordlige Ring 5-transportkorridor.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?