12. maj 2021
Foto: Asger Ladefoged / Ritzau Scanpix
Foto: Asger Ladefoged / Ritzau Scanpix
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Danmarks første computer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Danmarks første computer
Debat Allerød - 11. april 2021 kl. 17:03
Af Jakob Krarup, DIKU, Datalogisk Institut, Københavns Universitet, Ydervang 4, 3460 Birkerød

debat IT-pioner og Allerødborger Per Gjerløv fyldte 90 den 23. juli 2020 og blev dagen før hædret med en fødselsdagsartikel i Allerød Nyt. Bladets daværende medarbejder Kristina Pihl skrev smukt om fødselarens omfattende karrière i ind- og udland; herunder at han "... gennem sin ansættelse ved IBM var med til at udvikle Danmarks første computer - en maskine der fyldte 200 kvm og kostede 200 millioner kroner".

IBM-maskinen fra 1965, Danmarks første computer? Svaret er nej; en ganske anden historie vil blive fortalt her. Den centrale figur er dr. phil. Richard Petersen (1894-1968), Danmarks første professor i anvendt matematik fra 1954 til pensioneringen i 1964. Hvor nær forskningen end stod hans hjerte, vil mindet om Richard Petersen - omtalt af alle med ærbødighed og ganske uden malice som "Lille p" men aldrig tiltalt således - ikke leve først og fremmest på grund af hans videnskabelige arbejder, men derimod for et umådeligt livsværk, der kom til at dele sig i to: en lærergerning af enestående omfang og karat, og indsatsen som drivkraft og organisator ved bygningen af DASK, Danmarks første elektroniske cifferregnemaskine.

I 1940 blev "Lille p" medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) og i 1947 formand for et udvalg med den opgave at "følge udviklingen på de moderne regnemaskiners område". I 1955 lykkedes "Lille p" efter langvarige forhandlinger at opnå en bevilling på 900.000 kr. af Marshallhjælpens counter-part-midler til bygning af en elektronisk cifferregnemaskine. Samme år blev Regnecentralen (RC), Dansk Institut for Matematikmaskiner, oprettet til det formål som en selvejende institution under ATV med "Lille p" som bestyrelsesmedlem indtil 1964 og formand 1955-60. Ligeledes var det hans fortjeneste, via forhandlinger med Carlsbergfondet, at RC i 1956 kunne rykke ind i Valby på Bjerregårdsvej nr. 5 (nu nedrevet) hvor DASK blev bygget med Bent Scharøe Petersen som chefingeniør og officielt indviet den 13. februar 1958.

DASK, Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator, hvis rester kan beses på Danmarks tekniske Museum, opfyldte med tilbehør to stuer i den tidligere herskabsbolig samt et stort køleanlæg i kælderen. Strømforsyningens kviksølvensrettere lyste blåt ud i haven og foruroligede naboerne, der klagede over "en prikken i huden" ved passage af ejendommen. Andre nøgletal: effektforbrug ca. 20 kW, 56.000 aritmetiske operationer pr. sekund, 1.024 ord à 40 bits i arbejdslageret og 8 gange så meget fordelt på to tromlelagre. Nutidens datafolk med deres flade laptops og ganske andre nøgletal, vil vægre sig ved at tro at det overhovedet var muligt at lave det, der rent faktisk blev gjort på DASK.

Naturligvis blev der ofte skrevet om RC i vores nyhedsmedier og Bo Bojesen glædede Politiken-læsere med sine tegninger af det elektroniske monster. DASK blev dog særligt kendt i den bredere offentlighed ved sin medvirken ved folketingsvalget den 15. november 1960, hvor en primitiv datatransmission mellem Bjerregårdsvej 5 og Radiohuset gjorde det muligt løbende at levere pro-gnoser over valgets endelige resultat til radiolytterne.

Efterfølgeren Gier blev skabt i forbilledligt samarbejde mellem Geodætisk Institut og RC og kunne præsenteres ved en kongres allerede i 1960. Med elektronrør udskiftet med transistorer var Gier af omfang kun som et stort klædeskab og blev anset som den tids mest fremragende computer af den størrelse. Et stort antal blev produceret, fra 1963 i en tidligere kommuneskole i Præstø, og en halv snes stykker var i 1965 taget i brug ved danske universiteter og forskningsinstitutter. Dertil kom en betydelig eksport til en lang række lande, fortrinsvis i Østeuropa.

Polyteknisk Læreanstalt blev grundlagt i 1829 af H.C. Ørsted og blev forløberen for Danmarks tekniske Højskole (DtH) senere kaldet Danmarks Tekniske Universitet (DTU), der efter udflytningen fra København i dag kan findes på en nedlagt flyveplads på Lundtoftesletten tæt ved Helsingør-motorvejen.

Der næredes de største forventninger til samarbejdet mellem RC og DTU. Eksempelvis havde DTU-studenter siden 1959 benyttet DASK til deres eksamensarbejder, og i foråret 1964 installeredes en Gier på DTU. Der blev afholdt kurser, og Bygning 305 var markeret med Regnecentralen på arkitektægteparret Koppels originale tegninger over Lundtoftebyggeriet.

Men selv efter diverse aftaleudkast og langvarige forhandlinger mellem de implicerede parter, herunder flere regeringsmedlemmer, endte historien brat, da IBM omkring 1963 tilbød at donere en IBM 7090 til 20 millioner kr. Denne monstrøse sag på 200 kvm blev i 1965 installeret i bygning 305, der i samme forbindelse blev omdøbt til NEUCC, Northern Europe University Computing Center.

Intet bør skrives om RC uden nævnelse af Niels Ivar Bech (1920-1975) der i 1957 tiltrådte som direktør for RC. Bech var oprindelig matematikstuderende, blev senere skolelærer med disciplinære problemer som følge af en let stammen, skiftede til ansættelse som beregner (kaldet computer i autoriserede oversættelser) ved Aktuarkontoret, KTAS, og nåede endelig karrièrens højdepunkt som RCs karismatiske leder.

Bechs visioner om computere og deres brug var langt forud for deres tid. Og skuffelsen over det videre forløb var ubærligt, da inkompetente og kortsynede beslutningstagere i den daværende rege-ring lod sig lokke af en hurtig gevinst. Modtagelsen af IBM-maskinen blev en katastrofal aflivning af et unikt forskningsmiljø omkring RC, skabt under Bechs lederskab, hvor forskningen vandt verdensanerkendelse og væsentlige dele af grunden blev støbt til det fag, der i dag kendes som datalogi. Perioden 1958-64 blev senere kendt som RCs gyldne år. Derefter spredtes medarbejderne; Peter Naur (1928-2016) blev i 1969 Danmarks første professor i datalogi ved oprettelsen året efter af Datalogisk Institut, Københavns Universitet, og i 2005 tildelt The Turing Award, datalogiens Nobel-pris. Syv andre sluttede deres karrièrer som professorer ved danske universiteter og højere lærean-stalter, og en enkelt fik sit professorat i USA.

Har Per Gjerløv godkendt Allerød Nyts fødselsdagsomtale og dermed påstanden om IBM's 7090 som Danmarks første computer, eller har Kristina Pihl ikke uden søgning i ældre kilder haft mulighed for at verificere oplysningen?

Jeg er aldeles klar over, hvem den nu 90-årige Per Gjerløv er! Vi udviklede et godt venskab under sergentuddannelsen ved Artilleriets Befalingsmands Skole (ABS, Ringsted) i 1955 og mødtes senere på RC i forbindelse med udviklingen af programmeringssproget Algol 60. I årene fra 1958 blev der i øvrigt afholdt flere møder mellem medarbejdere fra hhv. RC og IBM. Udviklingen begge steder blev fulgt tæt; den ene hånd vidste, hvad den anden gjorde.

I en artikel fra 2015 om NEUCC skriver Per Gjerløv om dilemmaet i 1963: Skal man støtte en spirende dansk industri eller give et kraftigt løft til brug af computere i undervisning og forskning ved at tage imod en donation fra et stort amerikansk firma?

Svaret blæser ikke længere i vinden; tiden er forlængst forpasset. Ak ja, sic transit ...

Tak til redaktør Jens Berg Thomsen, Allerød Nyt og Furesø Avis, for invitationen til at skrive dette korrektiv til Per Gjerløvs fødselsdagsomtale.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?