8. december 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byggeri på bevaringsværdig natur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byggeri på bevaringsværdig natur
Debat Allerød - 04. juli 2019 kl. 14:40
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
ALLERØD: Allerød Byråd har besluttet at bygge seks rækkehuse på det areal, hvor den nu nedrevne børnehave Søageren lå indtil for få år siden. Matriklen er ejet af Allerød Kommune og indgår i et større grønt område med søer og græsland i det tæt bebyggede Søpark-kvarter. Området plejes og forvaltes af de lokale Grundejerforeninger.

Hvis byrådet vil bygge rækkehuse på arealet, skal der vedtages en ny lokalplan, og den tre år gamle aftale om at lade Søageren 14 indgå i det grønne område, vil blive annulleret . Det kan byrådet, men er det en klog beslutning for naturen og beboerne i området?

Byrådet har for få år tilbage tiltrådt en Indsats- og handleplan for at fremme den biologiske mangfoldighed i kommunen. Danmark og dermed alle kommuner har i EU forpligtiget sig til at vende tilbagegangen for dyr og planter til fremgang inden 2020.

DN har indtryk af, at indsats- og handleplanen efterhånden er forsvundet i glemsel. Byrådet træffer desværre beslutninger, der for naturen i bymiljøet går i en helt forkert retning.

Den forkerte retning blev f.eks. taget i Vassingerød, hvor der på en større erhvervsgrund på få år spontant var opstået en meget fin natur.

Et område, der i henhold til Naturbeskyttelsesloven, var berettiget til § 3 beskyttelse. Men ejeren ville bygge og området blev på få dage bulldozet væk. Kommunen mente ikke, at den kunne gøre noget.

Nu er det så det lille fine areal på Søageren, der står for tur.

I øjeblikket blomstrer en fin overdrevsflora med bl.a. blåhat, harekløver, flere tidsel-arter, kongepen, hvid okseøje med flere arter. Årsagen til den fine flora skal bl.a. findes i nedrivningen af børnehaven, som har frigivet tørre, sandede og kalkrige materialer. Der vokser også mange bevaringsværdige træer på arealet, Med den rette pleje, som er et årligt høslæt med fjernelse af det afslåede, kan der udvikles et §3 beskyttet overdrev på ca. 6000m2.

Grundejerforeningerne i området har tilbudt økonomisk at stå for den rette pleje af området, for at undgå en natur-ødelæggende bebyggelse?

På den baggrund opfordrer DN Allerød Byrådet til at ændre sin beslutning om at opføre seks rækkehuse på Søageren, og i stedet lade det grønne område indgå som en kommunal natur-trædesten, og dermed fastholde den tre år gamle beslutning om, at området fortsat skal være et grønt friareal - og forpligtige sig til at fastholde den vedtagne Indsats- og handleplan for naturen i Allerød.

Marianne Engberg
DN Allerød