11. april 2021
Enghave nord. Privatfoto
Enghave nord. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Åbent brev: Enghaven Nord.... her skal der ikke bygges 114 nye boliger...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Åbent brev: Enghaven Nord.... her skal der ikke bygges 114 nye boliger...
Debat Allerød - 24. marts 2021 kl. 16:48
Af Helle Pedersen, Guldborgvej 3, Lillerød

Kære byrådsmedlemmer
Når I afholder byrådsmøde 25. marts beder vi jer droppe bebyggelsen af de 114 boliger på Enghaven Nord, idet byggeriet er i direkte modstrid med den nye Natur-, Klima- og Miljøpolitik.

Forvaltningen anfører, at I ikke skal forholde jer til vores høringssvar, da udpegningen af Enghaven Nord ligger forud for vedtagelsen af den nye politik, og at politikken primært skal være gældende fremadrettet.

Dette er vi uforstående overfor, da indholdet i Natur-, Klima- og Miljøpolitikken ikke er opstået over natten og udtryk for en total nytænkning af området.

I har allerede vedtaget og arbejder med strategien for biologisk mangfoldighed fra 2017, Landskabskarakterkortlægningen fra 2017, Visionen "Tæt på hinanden - Tæt på naturen" fra 2018, Planstrategi 2019, Klimaplan 2020 og anbefalingerne fra opgaveudvalget i 2020 vedr. FN´s Verdensmål i forhold til Allerøds natur og biodiversitet. Samtidig ønsker I at deltage i Miljøministeriets konkurrence om at blive Danmarks VILDESTE kommune, for at øge biodiversitet og give naturen mere plads. Det er åbenlyst, at indholdet i alle disse strategier divergerer på en lang række områder med planen om at inddrage Enghaven Nord til bebyggelse.

Forvaltningen bemærker, at de generelt arbejder med at koordinere de forskellige politikområder, så de trækker i samme retning. Når byrådet giver med den ene hånd = "vil frede naturen" og tager med den anden hånd = "vil bygge i naturen", er det svært for borgerne at se en retning. Det kan vi som borgere i Allerød Kommune og brugere af dette naturskønne område naturligvis ikke acceptere.

Konsekvenserne for natur-, klima- og dyreliv ved placering af 114 boliger med 350 borgere og 150 biler på Enghaven Nord mere end 2,5 km fra stationen, der medfører 900 ekstra bilture i døgnet på Enghave Parkvej vil være store. Byggeri i landligt idyl fratager potentialet fra området i stedet for at opretholde og forbedre områdets landskabelig værdi til glæde for kommunens borgere.

Når kommunen vil styrke naturen i det åbne land, er det bemærkelsesværdigt, at et område, der netop fremstår som et klart eksempel på, hvad det er, kommunen ønsker at bibeholde og fremme, skal ødelægges af bebyggelse. Enghaven Nord skal fredes, så borgerne fortsat kan tanke den mentale og fysiske sundhed op i området - også efter coronapandemien.

At formøble vores tilbageværende natur til byggeri er noget af det nemmeste, byrådet kan gøre, men det er umuligt at genoprette.

Mere end 75 % af borgerne (+ 497 personer) i områder, der støder op til Enghaven Nord har ved deres underskrift tilkendegivet, at de ikke er enig med byrådet i Allerød Kommune om, at der skal bygges boliger på Enghaven Nord. Det er altid positivt - ikke bare i et valgår - at lytte til borgerne og brugernes ønsker.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?