10. august 2020
Martin H. Wolffbrandt (C). Arkivfoto
Martin H. Wolffbrandt (C). Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mere støjdæmpende asfalt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mere støjdæmpende asfalt
Debat Allerød Nyt - 27. juli 2020 kl. 09:10
Af Martin H. Wolffbrandt, medlem af Allerød Byråd (C), næstformand teknik-, erhverv-, plan- og miljøudvalget
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat Hvert år i februar får vi i teknik-, erhverv-, plan og miljøudvalget en orientering om, hvordan forvaltningen planlægger at disponere den såkaldte belægningspulje (asfaltering af veje og stier).

I år spurgte jeg til muligheden for i højere grad at anvende støjdæmpende asfalt i Allerød.

Forvaltningen så det dog ikke umiddelbart som en mulighed, men noterede sig synspunktet.

En betydelig del af trafikken på vores veje udgøres trafikanter fra andre kommuner (lige som Allerød-borgere er flittige brugere af veje i andre kommuner).

Derfor vil flere og større veje i Allerød primært have den effekt, at trafikanter fra andre kommuner vil gøre brug af vores veje og generere trafik og støj her.

Støjdæmpende asfalt vil derimod have en positiv effekt for vores borgere. Den vil ikke give mere trafik, men vil gøre støjgenerne for Allerøds borgere mindre.

Effekten af støjdæmpende asfalt er markant. Hvis man er bruger af Hillerødmotorvejen i retning København vil man ved Bagsværd kunne konstatere, at støjen falder markant.

Allerede på Nymøllevej i Allerød er støjen lavere. Det skyldes dog ikke støjdæmpende asfalt, men at asfalten er ny og hastigheden nedsat til 70 km/t.

Støjdæmpende asfalt vil komme Allerøds borgere til gavn. Derfor skal vi have mere støjdæmpende asfalt til Allerød.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?