5. juni 2020
'En bøn til Kommunen: Selvom vi går glip af nogle aktivitetstimer og mister tid i lokalerne, så lad os alle beholde tider i lokalerne og de nødvendige tilskud, ellers kommer Allerød en masse foreninger fattigere ud på den anden side af corona-tiden,' skriver Dorte Paludan på vegne af Allerød Idræts Union. Temafoto
'En bøn til Kommunen: Selvom vi går glip af nogle aktivitetstimer og mister tid i lokalerne, så lad os alle beholde tider i lokalerne og de nødvendige tilskud, ellers kommer Allerød en masse foreninger fattigere ud på den anden side af corona-tiden,' skriver Dorte Paludan på vegne af Allerød Idræts Union. Temafoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Vi har brug for jeres hjælp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Vi har brug for jeres hjælp
Debat Allerød Nyt - 02. april 2020 kl. 13:15
Af Dorte Paludan, på vegne af Allerød Idræts Union
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kære medlemmer, sponsorer og Allerød Kommune:

Vi ved, I alle har det hårdt og på mange måder lider afsavn. Os ude i Allerøds mange foreninger savner også vores daglige aktiviteter, vi savner at kunne give jer jeres sport, jeres kunst og musik.

Haller, hytter, udendørs baner med mere står tomme.

Kommunen vil givetvis benytte lejligheden til at sætte lidt i stand og evt. tage nogle nye initiativer. Men hvis alle foreningerne, over idrætsklubberne, spejderne og alle de øvrige mange foreninger, skal være klar til at give jer de samme tilbud, når vi forhåbentligt snart får lov at starte langsomt op, så behøver vi jeres hjælp.

Vi ved, det kan være svært at skulle betale kontingent til noget, når man ikke føler, man får noget eller ret meget for pengene. Men vi har i foreningerne stadig mange udgifter til ansatte og vedligehold af udstyr.

Hvis man rider, skal hestene f.eks. stadig have mad, svømmehalen skal tjekke vandkvalitet, der skal betales for varme i bygninger og så videre.

De lønnede trænere i klubber med eliteafdelinger skal have deres løn.

Så vi har brug for, at I stadig betaler jeres kontingent, og så må foreningerne levere så meget som muligt tilbage til jer i form af tilbud over nettet eller andet.

Er I meget hårdt ramt økonomisk, så tag kontakt til jeres klub, så er jeg sikker på, at I vil møde forståelse og kunne beholde jeres plads på de enkelte hold.

Det samme gælder sponsorerne: Vi vil gerne beholde jer, men har stor forståelse for, hvis I i en periode er nødt til at skære ned - kontakt os, så vi sammen kan finde en løsning.

En bøn til Kommunen: Selvom vi går glip af nogle aktivitetstimer og mister tid i lokalerne, så lad os alle beholde tider i lokalerne og de nødvendige tilskud, ellers kommer Allerød en masse foreninger fattigere ud på den anden side af corona-tiden.

Vi glæder os så meget til igen at kunne være sammen med jer.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?