24. september 2020
Arkivfoto: Michael Braunstein
Arkivfoto: Michael Braunstein
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Svar på spørgsmål om "skandalekø"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Svar på spørgsmål om "skandalekø"
Debat Allerød Nyt - 23. maj 2020 kl. 06:19
Af Bille Thøgersen, Elmevej 18, Blovstrød
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hr. Christian Thodsen stiller under mit indlæg, "Skandalekø" (bragt på Allerød Nyts website den 19.5, red.) , flg. spørgsmål:

"Forklar venligst hvad forskellen er mellem en morgen kø og en aften kø..?" (Sic!)

Et fuldstændig legitimt spørgsmål, selv om intet af de to udtryk forekommer i hverken mit indlæg eller AN's artikel. Det korte svar er, at de to udtryk har "kø" til fælles, samt at det første begynder med "morgen" og det andet med "aften". Det, som de imidlertid også har til fælles, er, at de begge er ukorrekt dansk og derfor i princippet ikke betyder noget som helst. AN's "morgenkø" og mit "eftermiddagskø" er derimod fuldstændig korrekt konstruerede sammensatte ord. "Myldretidskøer" ville være en god, korrekt dansk samlebetegnelse for disse udtryk. Sammensatte ord er en fantastisk praktisk grammatisk mulighed på alle germanske sprog. Tænk blot på forskellen mellem "fad øl" og "fadøl". Ingen ville være i tvivl om, hvilken man vil foretrække.

Jeg har ikke forstand på billard, med ved dog, at man som billardspiller benytter en kø. Om der i det tidsfordriv skulle findes både en morgen'een og en aften'een af slagsen, vides ej, men også sådanne ville skulle skrives "morgenkø" og "aftenkø".

Det virkelig interessante spørgsmål er derfor, hvorfor danskere i stigende grad ikke kan finde ud af at skrive sammensatte ord korrekt, altså sammen, når de aldrig begår fejl i talen. Sammensatte ord har nemlig enhedstryk. Det kan man afprøve på øludtrykkene.

Og NEJ! Engelske grammatikregler, eller som på dette område, manglende regler, gælder ikke på dansk.

AN / SN ønsker en livlig debat. Det er der ikke meget af på AN mere. Mon ikke det er fordi, man skal være på Facebook for at kunne deltage direkte under artikler og indlæg, og Allerøds borgere er kloge folk, som derfor ikke er på Facebook, med mindre de har tvingende grunde til det. SN's ønske er derfor lettere hyklerisk.

Har debatten om sexisme taget overhånd?