7. august 2020
Modelfoto: Adobe Stock
Modelfoto: Adobe Stock
Foto: apichon_tee - stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Spørgehjørnet 26

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Spørgehjørnet 26
Debat Allerød Nyt - 06. juli 2020 kl. 10:52
Af Bille Thøgersen, Elmevej 18, Blovstrød
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lige pludselig er debatten på AN eksploderet. Bl.a. har hr. Arne B. Mathiasen stillet det yderst interessante spørgsmål: Hvad gør borgmesteren nu for borgerne? Dette i anledning af Pankas-skandalen. Det sendte Spørgehjørnet-redaktøren på forundringsrejse bagud i tiden.

Var det for borgernes skyld, at titulære borgmesterstolraner, hr. Karsten Längerich,

258 under valgkampen sammen med sine senere sammensvorne hårdnakket hævdede, at han kunne vride mere kernevelfærd ud af servicerammen (det af staten fastsatte driftbudget), end den daværende borgmester?

259 antydede, at man kunne anvende investeringsbudgettet på kernevelfærd?

260 påstod, at Kommunen kunne budgettere med endnu ikke realiserede besparelser / effektiviseringer?

261 igen smadrede det borgerlige flertal og solgte sin politik for borgmesterposten?

262 med sine medsammensvorne som sin første (kernevelfærds?)handling bevilgede sig og dem en kæmpe honorarforhøjelse?

263 som sin næste handling iværksatte en 600.000 kr. dyr undersøgelse af borgernes ønsker angående Allerøds udvikling, hvis resultat var så forudsigeligt, at enhver havde kunnet fortælle ham det ganske gratis og på to minutter?

264 i flere omgange ansporet af de reelle magthavere i Kommunen har foreslået byggeri på grønne arealer bl.a. på et areal, som midlertidigt var udlånt til en børneinstitution med løfte fra en tidligere Venstre-borgmester om tilbageførsel til grønt område?

265 under påskud af bygningsfortætning (besparelser) konfiskerede Fru Lunds Villa fra Billed- og Musikskolen, idet han anførte rengøringsudgifter, selv om sådan blev udført gratis af personalet, mangedobbelt større vedligeholdelsesudgifter end opgivet af eksperter, et lavere antal elever på Skolerne end det faktiske, og nu har påført Kommunen større udgifter til at gøre Villaen salgbar, end den kan indbringe ved salg, hvis den overhovedet kan sælges?

266 nu har iværksat to yderligere sikkert lige så overflødige og hundedyre undersøgelser, som pga. udformning og persondataomstændigheder ikke vil give noget retvisende resultat, hvilket nok heller ikke er meningen?

267 senest har indgået et "budgetforlig" med 10 deltagere, måske fordi han havde gode grunde til ikke at tage sin ene sko og strømpe af?

268 Kan nogen overhovedet komme i tanker om noget, som bemeldte person har gjort for borgerne?

269 Kan man overhovedet stole på Venstre?

Helt ekstraordinært vælger Spørgehjørnets redaktør selv at besvare det sidste spørgsmål.

JA! Det kan man. Venstres "politik" i Allerød (og mange andre steder) har været 100% konsistent i hele Allerød Kommunes 50-årige levetid.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?