2. juli 2020
Arkivfoto
Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Spørgehjørnet 25

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Spørgehjørnet 25
Debat Allerød Nyt - 30. juni 2020 kl. 13:51
Af Bille Thøgersen, Elmevej 18, Blovstrød
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

debat Spørgehjørnet 25:
243 Da vi nu ved, at det var en politisk beslutning at forkorte venstresvingsbanen til Sortemosevej, burde vi så ikke bede de politikere, som stemte for, om at melde sig og tilbyde at betale for forlængelsen samt en klækkelig bøde til kommunekassen for svie og smerte samt miljøødelæggelse?

244 Kan den slags politikere overhovedet skamme sig?

245 Ville det måske være mere effektivt at bede dem, som stemte imod, om at melde sig, så vi kan regne os frem til synderne samt stemme på de retfærdige næste gang?

246 Formanden for Dansk Byggeri Nordsjælland glæder sig i denne (jule?)tid over, at Allerød er blevet mere erhvervsvenlig. Skyldes dette mon Byrådets skændige såkaldte lokalplan, men snarere skæmmeplan, for bymidten med storbybyggeri på op til 6 etager?

247 Er det byrøddernes opgave at være borgervenlige eller entreprenørvenlige?

248 Er det mursten og beton i hovedet, der får folk til at melde sig som byrådskandidater, eller er det en smitsom sygdom i de kredse?

249 Bor Allerød-borgere her, fordi de er storbymennesker?

250 Er de er ikke glade for at have storby på afstand, om end ikke uden for rækkevidde?

251 Hvordan kan De Konservative både ønske at bevare "det Allerød, vi kender" og gå med til massivt højhusbyggeri i bymidten?

252 Har De Konservative nogen grund til at medvirke til at tiltrække sociale klienter til Kommunen?

253 Kommunisterne (nu Enhedslisten) yndede tidligere at sige, at kapitalisterne var så grådige, at de ville sælge de reb til kommunisterne, som de selv skulle klynges op i. Er det det, som De konservative er i gang med?

254 Når en ekspert opstiller en liste over bevaringsværdige bygninger, og denne liste så er stærkt reduceret, når den når frem til Byrådet, er det så Forvaltningen, der har fjernet bygninger fra listen, eller har magtfulde byrådsmedlemmer allerede blandet sig?

255 Er de mere eksperter end eksperten, og hvilke kriterier anvender de? Entreprenørvenlighed?

256 Da det nu står klart, at det årlige røvertogt imod konservative kommuner i Nordsjælland (også kendt under eufemismen "kommunal udligning", denne gang orkestreret af Venstre og Sosserne) bliver dyrere, end da Venstre havde DF som medskyldig, og at vor Region også bliver åreladt på det groveste, samt at De Konservative ikke forlod, men blev smidt ud af forhandlingerne, kan vi så forvente en uforbeholden undskyldning fra Allerøds illegitime borgmester for de groft vildledende udsagn, han fremsatte umiddelbart efter rovet?

257 En reduktion fra 21 til 19 byrådsmedlemmer er åbenbart blevet fremsat som et spareforslag, hvilket jo vil give en stor besparelse efter den enorme lønforhøjelse, som flertallet bevilgede sig som deres første handling efter valget, men mon ikke det snarere er, for at Venstre-borgmesterkandidater så kan tælle til flertal uden også at skulle bruge tæerne.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?