6. juli 2020
Arkivfoto: Michael Braunstein
Arkivfoto: Michael Braunstein
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Skandalekø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Skandalekø
Debat Allerød Nyt - 19. maj 2020 kl. 15:30
Af Bille Thøgersen, Elmevej 18,Blovstrød
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På AN's hjemmeside kan man læse en artikel, hvori det bekendtgøres, at en længere svingbane på Kongevejen i Sortemosevej-krydset "skal gøre morgenkø kortere". Det er jo en god nyhed, men burde man ikke også gøre noget for eftermiddagskøen?

Under alle omstændigheder er sagen en ufattelig skandale, og så er den endda kun en del af et vejprojekt, hvor skandalerne stod i kø. Et tilbud, som var en halv mio. billigere end budgetteret, betød, at man valgte at bruge besparelsen på hundedyre brosten, og da projektet så blev dyrere på grund af uforudsete vaskeligheder i undergrunden, blev budgetoverskridelsen skjult i i øvrigt let gennemskuelig kontofikumdik. Entreprenøren fik ustraffet lov til at chikanere forretningsdrivende langs vejen på det groveste, ja lukke en forretning ned i sammenlagt mere end en uge.

Samme entreprenør, som havde flere projekter kørende i Nordsjælland og måske andetsteds og derfor flyttede rundt på sine folk og maskiner, fik lov til at aflevere projektet for sent uden at betale kontraktens dagbøder. Entreprenører er, i modsætning til forbilledlige og lovmedholdelige billed- og musikskoler, en fredet art i Allerød.

Det er ingeniørfirmaer åbenbart også. Da opmærksomme borgere opdagede, at man var ved at forkorte den allerede for korte svingbane og derfor protesterede, satte forvaltningen (politikerne?) en underordnet medarbejde på den Urias-post at fortælle omverdenen, at Niras var af den opfattelse, at det ikke ville blive et problem. Alle med en intelligens over det absolutte sinkeniveau kunne indse, at udformningen ville øge Allerøds bidrag til klimakrisen betydeligt, dog ikke Nirases ingeniører og Allerøds Teknikforvaltning og politikere. Nu forsvarer Niras sig med, at formålet var at sænke farten på strækningen. Tjaa! Hvad mon der sker, når man som bilist er blevet overhalet af fodgængere mellem bakketoppen mellem Birkerød og Blovstrød og Sortemosevej og endelig slipper fri på sin færd mod nord?

En flydende trafik har kun fordele. Klimavenlig, kun moderate fartoverskridelser, politidirektører kan med flittig brug af fotovogne på strækningen sikre deres bonus samt færre frustrationsmavesår hos de hårdt prøvede borgere.

I øvrigt frarådede en ekspert på et forudgående borgermøde på det kraftigste at plante træer langs vejen, da sådanne nedsætter bilisternes udsyn og kan skjule børn. Det var politikerne ligeglade med. Navnlig om vinteren, hvor træerne beskyttes af store plader, er det, når det er mørkt, næsten umuligt at vurdere nordfrakommende trafik ved udkørsel fra Rema 1000.

De to parkeringspladser over for bageren er også udformet idiotisk. Nordkanten burde være skrå, ikke vinkelret. AK!

Er det virkelig sandt, at vi har de politikere, som vi fortjener?

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?