10. juli 2020
Erik Lund.
Erik Lund.
Foto: CARSTEN LUNDAGER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: SKAT suspenderer inddrivelsen af op imod 1 million kommunale krav

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: SKAT suspenderer inddrivelsen af op imod 1 million kommunale krav
Debat Allerød Nyt - 17. maj 2020 kl. 10:30
Af Erik Lund, konservativt byrådsmedlem i Allerød kommune, fhv. borgmester i Allerød Kommune,fhv. Landsformand for Pantefogedforeningen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Indrivelsesskandalen fortsætter.

Den inddrivelsesskandale, der tog sin begyndelse i 2005, da Staten overtog inddrivelsen af offentlige krav fra de kommunale pantefogeder, kender åbenbart ingen grænser.

Det seneste skud på stammen af inddrivelsesskandaler er, at SKAT nu har meddelt landets kommuner, at de har suspenderet inddrivelsen af op imod 1 million kommunale krav.

Suspenderingen af inddrivelsen skyldes, at SKAT er usikre på om kommunale krav er retskraftige.

SKAT's usikkerhed omkring retskraften skyldes, at SKAT's IT-systemer ikke kan håndtere de mange oplysninger, der findes i de kommunale systemer omkring de enkelte krav, og det vil de ALDRIG kunne håndtere.

Lige siden Staten overtog inddrivelsen fra de kommunale pantefogeder i 2005 har det sejlet rundt, og den ene skandale efter den anden har afløst hinanden, og de offentlige restancer er år efter år steget kraftigt og er i dag på mere end 130 mia. kr.

Så længe man politisk fastholder, at inddrivelsen fortsat skal ske i statslig regi med en kraftig politisk indblanding, vil inddrivelsen ALDRIG komme op på samme høje niveau som det var før 2005, hvor de kommunale pantefogeder stod for inddrivelsen, og hvor en politisk indblanding fra f.eks. en borgmester omgående blev standset af den kommunale pantefoged, der udelukkende var underlagt instruktionsbeføjelser fra den stedlige dommer.

En effektiv offentlig inddrivelse kan kun ske, hvis de kommunale pantefogeder igen står for den samlede inddrivelse af ALLE personrelaterede fordringen.

Som første skridt bør man omgående lade de kommunale pantefogeder inddrive kommunernes egne krav, hvilket sagtens kan lade sig gøre med de personaleressourcer som kommunerne i dag anvender på at servicere SKAT's inddrivelse.

I dag anvender SKAT hele deres tid på at vurdere om restancerne nu også er retskraftige og undersøger gamle betalte restancer med henblik på at udbetale de indbetalte beløb, hvis SKAT ikke har sikre oplysninger om, at restancerne var retskraftige da de i sin tid blev betalt.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?