12. juli 2020
20ALN Dæmpegård JFS (6)
Foto: Jan F. Stephan
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Nedrivning af Dæmpegård er kulturel forarmelse af kommunen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Nedrivning af Dæmpegård er kulturel forarmelse af kommunen
Debat Allerød Nyt - 24. juni 2020 kl. 11:00
Af Per Stig Møller, fhv. minister og Lars Bacher, medlem af byrådet i Allerød Byråd, begge K
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Naturstyrelsen har meddelt, at den ønsker at rive Dæmpegård ned. Der er tale om en skovridergård i Tokkekøb Hegn opført i 1788-89.

arrow Læs også: Museumsinspektør om Dæmpegård: Jeg håber, der bliver fulgt op med handling

Naturstyrelsens ønske har affødt berettiget bestyrtelse og glædelig modstand blandt mange af kommunens borgere.

I stedet ønsker Naturstyrelsen, at der etableres en shelter og en vandpost. Umiddelbart er det helt i Konservatives ånd at etablere flere shelters, men det skal selvfølgelig ikke være på bekostning af en kulturhistorisk perle.

At der er tale om en perle, kan borgerne konstatere ved selvsyn. De kan også nyde den smukke artikel om Dæmpegård i seneste nummer af Nøglehullet.

Nøglehullet er et fremragende medlemsblad for LAFAK (Lokalhistorisk Arkiv Og Forening I Allerød), og det er skrevet af engagerede lokale borgere, der passer det lokale arkiv og konstant holder lokale politikere fast på, hvad der er vigtigt at bevare.

En nedrivning af Dæmpegård vil være en lokal katastrofe, og havde det været et kommunalt anliggende, var denne sag aldrig blevet aktuel.

Men nu er staten, desværre, indblandet. Og her er det fuldt berettiget at skrive desværre.

Naturstyrelsen har forsøgt at leje Dæmpegård ud. Et af kravene har været, at lejerne skal stille garanti for finansiering af fremtidige restaureringsopgaver. Det er et håbløst forlangende.

Samme styrelse har de seneste 10 år ladet Dæmpegård forfalde.

Den ene af os underskrivere var miljøminister fra 1990 til 1993 og satte dengang en række ejendomme, som Skov- og Naturstyrelsen ejede, til salg, men ikke Dæmpegården. Den ville styrelsen ikke af med, fordi den var en perle. Foran sig har den en sø, marker, kvæg, heste og Kongedyssen, som kong Frederik VII gravede ud, og bag sig en sø og skoven. Den er central i dette enestående kulturlandskab, som aldrig kan genskabes. At styrelsen har forringet perlen og nu vil af med gården og sikre sig muligheden for nedrivning af den ved at lade den forfalde bør ikke belønnes. Tværtimod burde den pålægges at renovere Dæmpegården. En sådan bevidst destruktiv opførsel bør ikke belønnes. Havde en privat person behandlet en fredet ejendom sådan, havde vedkommende fået et pålæg om at genoprette den og tilmed en bøde. Nu skal borgerne i Nordsjælland og alle dem, der besøger Tokkekøb Hegn, ikke straffes ved en sådan embedsførelse. Brug dog i stedet den renoverede gård til husly for skovbørnehaver, spejdere, friluftsforeningerne, lejrskoler mv. At nedrive en fredet bygning i forlængelse af en sådan bevidst opførsel, ja, det skal ikke belønnes. Og borgerne i Nordsjælland skal ikke straffes ved en sådan embedsførelse.

Der er tale om en bevidst handling, og ønsket om at komme af med store fremtidige omkostninger er blevet gennemskuet.

Vi lever i et område, hvor alle kan komme ud og nyde naturen og kulturen. Kultur giver sammenhængkraft, det har vi set igennem de seneste måneder.

En shelter skal ikke erstatte en smuk gård. Vi har en forpligtelse både over for de kommende generationer og over for os selv til at gøre alt for, at dette ikke sker.

Konservatives holdning er helt klar: Nej til kulturel forarmelse af kommunen.

Og til Skov- og Naturstyrelsen: Det er en ommer!

arrow DEBAT: Det er kommet som et chok
01. juli 2020 kl. 05:41 Opdateret: kl. 15:50
arrow Spillet om Dæmpegårds fremtid er i gang
08. juni 2020 kl. 11:40 Opdateret: kl. 10:51
Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?