3. juni 2020
'Det kræver ikke den store visdom at få en sikker løsning på genbrugsstationerne,' skriver Walther Thygesen. Arkivfoto
'Det kræver ikke den store visdom at få en sikker løsning på genbrugsstationerne,' skriver Walther Thygesen. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Lukning af genbrugsstation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Lukning af genbrugsstation
Debat Allerød Nyt - 28. marts 2020 kl. 11:15
Af Walther Thygesen, Kai Hoffmannsvej, Lillerød
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vigtigheden af at holde genbrugsstationen åben blegner måske, når man ser på hele corona-krisen. Jeg tror, de fleste familier har corona-krisen inde på livet på den ene eller anden måde. Det er fantastisk at se den hjælpsomhed og opfindsomhed, som er kommet frem. Stor sympati med alle familier, som er blevet ramt af sygdommen, og med alle de små erhvervsdrivende, som prøver at holde hjulene i gang.

Det er til gengæld ikke fantastisk, at man har lukket genbrugstationen. Er enig med Weidekamp i hans synspunkter som nævnt i Allerød Nyt 25. marts.

Jeg har skrevet et par gange til vores borgmester Karsten Längerich, som også har svaret hurtigt. Det ser ud til, at Allerød Kommune vil følge Kommunernes Landsforening 100 procent. Det var interessant at se en repræsentant for KL i tv for et par dage siden. Hun mente nu, at man skulle se på det igen. Der er dog jyske kommuner - f.eks Silkeborg - som godt kan finde ud af tage selvstændige beslutninger, når KL udviser manglende lederskab.

Mange af os kan sagtens leve med, at genbrugsstationen er lukket i længere tid. Men det er jo en hån mod alle dem, der holder DK i gang i denne svære tid. Det er der mange mennesker, der gør. Det gælder for eksempel alle i sundheds- og plejesektoren, politi, alle som hver dag møder op til arbejdet og ikke mindst folk i produktionsleddet. Og hvad med alle dem der sidder ved kasseapparaterne i supermarkedet?

Det kræver ikke den store visdom at få en sikker løsning på genbrugsstationerne. Man er ude i det fri og kan nemt sørge for, at der kun er 5-10 biler på pladsen af gangen. Har personalet brug for at komme omkring på pladsen og ordne forskellige ting kan man jo holde lukket for eksempel mellem kl. 13-15. Jeg er kommet på genbrugspladsen i Allerød i mange år. Har dog aldrig talt med en medarbejder.

Det er alt for nemt blot at sige nej. Det er udtryk for manglende ledelse. Tænk, hvis man gjorde det i alle virksomheder.

Jeg har set den samme manglende opfindsomhed i golfverdenen. DGU anbefaler noget, og klubberne tør ikke gå imod. Det er en farlig måde at lede på!

arrow Læs også: Flere e-bøger og lydbøger kan nu lånes på biblioteket
arrow Allerød Genbrugsplads genåbnes for private
29. marts 2020 kl. 10:55 Opdateret: kl. 10:55
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?