8. april 2020
pengesedler 3
Foto: Temafoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Konservative = skattestigninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Konservative = skattestigninger
Debat Allerød Nyt - 21. januar 2020 kl. 13:37
Af Frank Rossman, Elmevej 28, Blovstrød, 3450 Allerød
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Så begyndte et nyt år, men desværre ikke særligt positivt for borgerne i Allerød Kommune. De konservative mente, at et af de højeste skattetryk i verden skal være endnu højere og har hævet grundskylden med 1 promille i tæt samarbejde med den yderste venstrefløj.

Man troede næsten det var en aprilsnar eller en dårlig drøm, men nej det er nu faktum; 9 mio. ekstra op af borgernes lommer.

Jeg skal ikke kloge mig på om det skyldes intrigerne i byrådet og en "tak for sidst betaling" for at miste borgmesterposten, men nogle gange får man lyst til at spørge (som for børnene): "Er der en voksen til stede?".

Jeg er sikker på, at de konservative vil udtale: "Det er en engangsforestilling", men alle (vi ældre) husker klassikeren med Preben Kaas: "Bare en gang til, så sker det aldrig, aldrig mer' – det lover vi hinanden."

Det vi skal love hinanden er, at når kommunevalget kommer 16. november 2021, så skal vi nok huske, at de konservative er lig skattestigninger og samarbejde med den yderste venstrefløj.