9. august 2020
" Men området allernærmest Blovstrød Teglværk har forvaltningen døbt Sanderskvarteret. Det fremgår af boligudbygningsplanen frem til 2033. Tillad mig at kalde det en arbejdstitel," skriver Niels Kirkegaard.
" Men området allernærmest Blovstrød Teglværk har forvaltningen døbt Sanderskvarteret. Det fremgår af boligudbygningsplanen frem til 2033. Tillad mig at kalde det en arbejdstitel," skriver Niels Kirkegaard.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Kald det Ringovnen og Langovnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Kald det Ringovnen og Langovnen
Debat Allerød Nyt - 13. juli 2020 kl. 10:13
Af Niels Kirkegaard, Hesselgårdsvej 41, Høvelte
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når kommunen navngiver nye veje og steder, bør de afspejle områdets historie. Eksemplet har vi i de nye kvarterer i Blovstrød mellem Kongevejen og S-banen. De nye boliger ved XL-Byg hedder således Teglskoven; i forvejen har vi Blovstrød Teglværksvej og Østre Teglværksvej.

De nævnte navne vidner om vores fornemme lokalhistorie, hvor Blovstrød Teglværk for 150 år siden var et af Nordens største teglværker. Langs jernbanen mellem Lillerød og Birkerød var der dengang fire teglværker: Allerød, Blovstrød, Tornevang og Lauridsens, som producerede mursten til opbygningen af København. Dertil et antal bondeteglværker, bl.a. Høveltegård.

Men området allernærmest Blovstrød Teglværk har forvaltningen døbt Sanderskvarteret. Det fremgår af boligudbygningsplanen frem til 2033. Tillad mig at kalde det en arbejdstitel.

Det er umådelig fantasiløst at opkalde kvarteret efter en blind vej i Høvelte Landsby, når det ligger klos op ad det gamle teglværk i Blovstrød. Her var der både ringovn og langovn. Da boligområdet dækker et kæmpe areal, vil det kunne bære to navne. Jeg foreslår Ringovnens Kvarter, eller bare Ringovnen. Tilsvarende med Langovnen. Eller for den sags skyld andre navne, som knytter sig til teglværksindustrien. Jeg har en antagelse om, at forvaltningen vil lave tilkørsel via Høvelte. Det vil hæmme samhørighed med den nye del af Blovstrød, og forekomme meningsløst, at forældre skal køre en 3 km lang omvej for at bringe deres børn til skolen.

Bedre bliver det ikke med de postale grænser. Høvelte og Sandersvej tilhører 3460 Birkerød, mens Blovstrød tilhører 3450 Allerød. Skulle Sandersvej så være opdelt i to postnumre?

Nej, lad os give kvarteret navn efter Langovnen og Ringovnen. Tilkørslen skal naturligvis være fra Blovstrød Teglværksvej, og dermed bliver det nye kvarter en integreret del af Blovstrød.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?