13. august 2020
Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Fredningsforslag sendt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Fredningsforslag sendt
Debat Allerød Nyt - 10. januar 2020 kl. 11:00
Af Jens Berg Thomsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Allerød Kommune, har lige før jul indsendt et fredningsforslag til Fredningsnævnet. Fredningen skal først og fremmest beskytte de store geologiske værdier i landskabet, men også naturen og offentlighedens adgang forbedres.
I december 2017 henvendte en gruppe lodsejere sig til DN med et forslag om at frede området nord for Bastrup Sø. DN og Allerød Kommune indgik på den baggrund et samarbejde, som førte til en række borgermøder og høringer. Undervejs oprettede lodsejerne en forening, som har deltaget aktivt og konstruktivt i udarbejdelsen af fredningsforslaget. Forslaget om fredning af Bastrup Nord er blevet til på grundlag af et tæt samarbejde mellem lodsejerne, DN og Allerød Kommune.
Det er faktisk helt unikt, at et fredningsforslag nyder så stor opbakning blandt lodsejerne og byråd. Det synes jeg er værd at bemærke.
Området omkring Bastrup sø er en del af Danmarks største tunneldalssystem, der strækker sig fra Øresund mod øst og helt til Slangerup mod vest. Landskabet, der er af national geologisk betydning, er skabt i slutningen af sidste istid for mere end 15.000 år siden, og består af et finmasket system af tunneldale, bakker og åse. I det åbne kulturlandskab, mellem Lynge og Bastrup Sø, er geologien synlig, og det gør området meget oplevelsesrigt, og det er netop det fredningen skal bevare.
Landskabet og naturen bør vi beskytte, så det sikres til fremtidige generationer og ikke ødelægges ved eks. skovrejsning eller bebyggelse. Det er efterhånden sjældent, at finde et åbent og uspoleret landskab så tæt på København. Det bør vi værne om med den stærkeste form for beskyttelse vi har, nemlig fredning.
Ikke kun landskabet vil blive bevaret med fredningen, naturen vil også blive bedre beskyttet. Der vil nemlig blive forbud mod at ødelægge naturområder med eks. sprøjtegift, gødskning eller oppløjning. På samme måde vil naturforbedringer, som Allerød Kommune er i gang med i Kedelsø-Langsø Ådal, også blive beskyttet gennem fredningen.
Et andet væsentligt formål med fredningsforslaget er at skabe bedre adgang for offentligheden. Den eneste vej mellem Lynge og Bastrup Sø er i dag Ganløsevej. Her kører tung trafik og der er ikke fortov eller cykelsti. Det er altså hverken sikkert eller behageligt at cykle eller gå i tur i området. Derfor arbejdes der på to nye stiforbindelser mellem Lynge og Bastrup Sø, så det bliver lettere at komme ud og få de gode naturoplevelser.
Nu er fredningsforslaget sendt til Fredningsnævnet, og så er det op til nævnet at behandle sagen. Nævnet vil undervejs i processen indkalde til et offentligt møde, hvor alle interesserede kan møde op og høre om forslaget. Her vil der være rig mulighed for lodsejere, foreninger m.v. for at fremlægge deres synspunkter. Nævnet vil også besigtige området inden de beslutter om fredningen skal gennemføres.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?