29. oktober 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: En forrygende oplevelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: En forrygende oplevelse
Debat Allerød Nyt - 20. september 2020 kl. 05:23

AF Bille Thøgersen, Elmevej 18, Blovstrød

Debat Onsdag aften i uge 38 troppede en mindre gruppe personer op til en Bellmankoncert med kvartetten Copenhagen Harmonists i Blovstrød Kirkes sognegård.

Det var nok mest flittige kirkegængere, som på forhånd kendte den ene af kvartettens medlemmer som kirkens kirkesanger, Niels Erik Moltved, samt en enkelt eller to hedninge, som mødte op.

Kirkesangeren havde allieret sig med tre venner fra Studenter Sangforeningen. Der var fuldt hus, da stoleopsætning med mere overholdt alle coronaregler.

Mon ikke de fleste ligesom undertegnede forventede en god oplevelse i selskab med det svenske musikfænomen Carl Michael Bellmans (1740-95) viser.

Hvis det er korrekt, tog de/vi fejl. Det blev nemlig ikke alene en god oplevelse, det blev en forrygende, overvældende og fantastisk oplevelse, og så var den oven i købet gratis!

Koncerten var delt op efter temaer i Bellmans viser, og hvert tema blev introduceret af en af sangerne på særdeles kompetent vis og med megen humor.

Derefter sang kvartetten firstemmigt (fra den højeste tenor til bas) eksempler fra Bellmans store katalog.

Fremførelsen var præget af både humor og af stor indfølelse, dette med en teknik i absolut topklasse.

De enkelte stemmer kom til orde på forskellig vis i sangene med en ufattelig virtuositet og legende lethed.

At påpege, at tre af kvartettens medlemmer ikke er professionelle sangere, yder dem på ingen måde retfærdighed. Alle fire var superprofessionelle.

Der var også to fællessange, ikke mindst Bellmans nok kendteste, nemlig "Fjäriln Vingad Syns på Haga" også kendt som "Nu er Jord og Himmel Stille".

Det var vanskeligt at få hænderne ned bagefter.

For en ordens skyld: Jeg har ingen særlig tilknytning til hverken kirken eller kvartetten.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?