2. juli 2020
Erik Lund. Arkivfoto
Erik Lund. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Bevar det Allerød, vi kender

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Bevar det Allerød, vi kender
Debat Allerød Nyt - 23. juni 2020 kl. 15:52
Af Erik Lund, byrådsmedlem (K)
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

debat Allerød har en rigtig god størrelse og behøver ikke at blive meget større.

Det har vi bevist igennem de seneste godt 10 år, hvor Allerød gang på gang har udmærket sig ved at ligge helt i top, når vi er blevet sammenlignet med andre kommuner.

Vi er bl.a. blevet udnævnt til "Danmarks bedste kommune at bo i", vi har investeret i anlæg i et omfang som de fleste kommuner har misundt os, vi har sat skatten ned med historiske 1 procentpoint, vi har et højt serviceniveau og meget mere.

Tilbagemeldinger fra mange borgere er, at de befinder sig rigtig godt i Allerød, og ikke ønsker sig de store forandringer med mange nye byggerier og mange flere indbyggere.

Lad os dog lytte til de mange borgere, der allerede bor i kommunen, og som blot ønsker at bo i en kommune, hvor der er lys og luft, mange grønne åndehuller og hvor man er tæt på de politikere, der træffer beslutningerne.

I Allerød er vi i dag 26.533 indbyggere, hvilket er en stigning på ca. 1.500 borgere over de seneste 10 år, og der er ingen grund til at forcere en udvikling, hvor indbyggertallet stiger voldsomt.

Lad os bevare den kommune vi kender og som rigtig mange er glade for at bo i

Lad os udbygge kommunen med omtanke og i et meget langsommere tempo end der er lagt op til, og lad os bevare de mange grønne åndehuller som Allerøds borgere er så glade for.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?