15. april 2021
Fotoet er fra 4. november 2017 og viser fra venstre Tina Graugaard (K), Marianne Burchall (S), Diana Vang (Ø i 2017, nu SF), Susanne Storm Lind (S), Birgit Hauer (SF) pg Vivi Nør Jacobsen (SF). Privatfoto
Fotoet er fra 4. november 2017 og viser fra venstre Tina Graugaard (K), Marianne Burchall (S), Diana Vang (Ø i 2017, nu SF), Susanne Storm Lind (S), Birgit Hauer (SF) pg Vivi Nør Jacobsen (SF). Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Vi kan ikke vente 76 år på ligestilling i politik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Vi kan ikke vente 76 år på ligestilling i politik
Debat Albertslund Posten - 04. april 2021 kl. 07:06
Af Birgit Hauer, Kandidat til kommunalbestyrelsen for SF

76 år! Så længe anslår Kvinderådet der vil gå, før vi har nogenlunde ligestilling i kommunalpolitik. Det kan vi da ikke vente på, så tak til Hediye Temiz og Tina Graugaard for at tage diskussionen op om flere kvinder i politik. Jeg håber, at I begge vil være med til at gå på torvet og sige " Stem flere kvinder ind!"

I 2017 op til sidste kommunalvalg var vi 6 kvinder fra 4 forskellige partier på torvet som led i en landskampagne fra Kvinderådet. Tina var også med og sætter i sit læserbrev spørgsmålstegn ved, om det gav flere medlemmer til vores partier, men for mig var det vigtigere at rykke holdninger.

Vanetænkning og gamle fordomme er en stor del af problemet; det var tydeligt at høre på de reaktioner, vi fik den eftermiddag på centertorvet.

Som eksempel fortalte en kvinde om mandens uvilje mod, at hun gik til for mange møder. Det er helt i tråd med, at statistik afslører, at der stadig er mange kvinder, der har hovedansvaret for husholdningen.

Andre undrede sig over, hvorfor vi stod der, for "vi har da allerede ligestilling i Danmark". Det var jo nemt at give dem Kvinderådets flyer med tallene for de kun 29 % kvinder i kommunalbestyrelserne i Danmark. Hediye omtaler flere af de pinligt ulige tal. Men det kan åbenbart ikke gentages for ofte, at vi mangler meget i Danmark i forhold til ligestilling, ligeløn, lige muligheder. Første skridt til at forbedre ligestillingen er at se i øjnene, at den ikke er opnået endnu.

Et andet vigtigt skridt er at se kritisk på, hvor meget ens handlinger er styret af forældede kønsroller. I politik kæmper man selvfølgelig for indflydelse, så hvis man er opdraget til at være beskeden, tilbageholdende og autoritetstro, så har man et større arbejde foran sig.

Jeg genkendte det på torvet hos kvinder, der måske gerne ville engagere sig, men ikke syntes, de var kloge nok, dygtige nok. Jeg kender det også fra mig selv, inden jeg begyndte at lægge mærke til, at det ikke i samme grad holder mænd tilbage... Jeg var i lære og job i jernindustrien, fra jeg var 19 til 29 år, og det var rigeligt til at indse, hvor fastlåst mange fordomme er.

Det er vanetænkning, når en mand vurderes som intelligent, mens en kvinde der udtaler noget tilsvarende vurderes på sit udseende. De gammelkendte kønsroller har ikke udspillet deres rolle, så der er ingen grund til at undre sig over uligheden i politik. Efter MeToo kan ingen længere lukke øjnene for, hvor meget det kan betyde.

Men så meget desto mere grund til at hjælpe udviklingen på vej. Opfordringen til at stemme flere kvinder ind handler om at være opmærksom på uligheden; det handler ikke om at stemme en kvinde ind, bare fordi hun er kvinde.

Typisk vil det være sværere for kvinder at trænge igennem i valgkampen. Brug derfor lidt ekstra energi til valget på at tjekke, om der er en kvinde, du deler synspunkter med. Her inden valget så overvej at opfordre en kvinde til at gå ind i politisk arbejde. Eller måske vil du selv engagere dig?


KONTAKT OS

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?