Efter tre år, er AMC på vej til at blive en historisk kampplads - hvor alle, som kender AMC gav alt hvad de havde. Kære AMC. Alt hvad I har kæmpet for og forsøgt at italesætte, er med ét tabt.
Mine varmeste tanker og medfølelse går til alle jer, der har AMC i hjertet. I står ikke alene.
"Det har også været helt afgørende, at byen har et tilbud, som de unge har i AMC. Sagen har trukket længe ud, og brugerne skal ikke gå rundt i usikkerhed mere", sagde Steen Christiansen. Udsagnet klinger hult, når man så har en Udvalgsformand, der foreslår, at AMC skal kunne tilbyde basketball og e-sport....
Man må forstå, at man i kommunalt regi, nærmest foretager en overdragelse af medarbejdere, frivillige og medlemmer, over i et helt andet tilbud, som lugter lidt af benzin, men også lidt af en tynd, lunken suppedas af alt muligt andet, end AMC's spidskompetencer - benzin, fart og unge på kanten. Det nye "tilbud/forslag" er egentligt et pseudoprojekt, som favner meget bredere end den egentlige felt-specialisering, som AMC er. At være specialist på sit felt, som AMC er, er ved at være en saga blot. Det skal druknes i alt sin fuldkommenhed, i fyrtårnsprojekter om tværfaglighed - også i fritidslivet. Forstå det, hvem der kan.
Det radikale Venstre ved formanden for Kultur -og Fritidsudvalget, udtalte at "AMC var et godt klubtilbud, men at en god klub ikke nødvendigvis er benzin og olie". Jeg må erkende, at jeg var lige ved at falde ned af stolen, da jeg læste den udtalelse. Det svarer jo til at sige, at Taekwondoklubben ikke nødvendigvis er selvforsvar og motion, det kunne sagtens være porcelænsmaling og Futsall-træning. Eller at pålægge en sejlklub at inkludere golf i deres repetoir af muligheder. AMC er en motorklub. Punktum.
Venstre troede slet ikke på projektet. Det blev helt tydeligt i udtalelsen om, at Venstre "ikke tror på, at vi får lov at beholde AMC på placeringen. Vi tror ministeren nedlægger veto". I deres egen overbevisning om noget der måske ville ske, stemte de så for scenarie 4, dog med et tillæg om at undersøge mulighed for indendørskørsel i byen, til go-cart, for, som Venstre udtalte, "så er motorcross er ikke muligt indendørs" - ja, man får næsten lyst til at tage sig til hovedet. En stor del af tilbuddet på AMC er faktisk motorcross... Og det véd Venstre godt. Venstre forstår godt, at det ikke er den beslutning, brugerne ønsker og heller ikke den Venstre regnede med (???)
Men der var en vej. Det så vi, i Det Konservative Folkeparti, hvorfor vi også, som de eneste, stemte for scenarie 1, hvor AMC kunne have fortsat i 3-5 år, hvor de ville kunne køre i nuværende form og rammer. Og hvor kommunen i samme periode, kunne få frigivet tid til tænke kreative tanker om et nyt, men tilsvarende tilbud. Det synes vi, var (og er) sund fornuft, både for AMC og Albertslund. Det Konservative Folkeparti var kompromissøgende. Desværre var vi de eneste, der så den mulighed.
Kort sagt - der var en løsning, hvis man ønskede at holde AMC åbent. Desværre var der ingen andre partier, der havde det samme syn på sagen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her