16. juli 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Ungdomsboliger nedlægges hastigt i Albertslund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Ungdomsboliger nedlægges hastigt i Albertslund
Debat Albertslund Posten - 13. juni 2020 kl. 06:00
Af Tina Graugaard, Det Konservative Folkeparti Albertslund, Løvens Kvarter 15d
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jeg har løbende fulgt med i debatten om renoveringen af Galgebakken, og Ebbe Rand Jørgensens indlæg gik heller ikke min interesse forbi. Dét jeg især bed mærke i, var oplysningen om at beboerne skal til stemmeurnerne om hvorvidt 24 1-værelses boliger skal halveres til 12 2-værelses.

Altså et frafald af 24 små boliger - 24 unge mennesker, der ikke kan få en bolig, de kan betale.

Nu skal jeg overhovedet ikke blande mig ikke i beboerdemokratiets ret og magt eller boligselskabernes ret til at disponere over egen drift og midler, men jeg bliver simpelthen nødt til at udtrykke min bekymring for Albertslunds fremtid.

Når man nedlægger 1-værelses boliger, som typisk er til at betale for et ungt menneske, så presses ungdommen ud af byen, når de skal flytte hjemmefra.

Og det bliver først helt gak, når nu NEXT har oprettet en overordentlig flot uddannelsesinstitution, centralt i byen, hvor uddannelseslinjerne typisk har direkte sammenhæng med byens erhverv- og industri område. Og som Albertslund kommune profiterer af. Det er gratis reklame.

Et sundt erhvervsliv med vokseværk, giver en stigning i arbejdspladser. Som bliver til flere penge i kommunekassen, som giver mere velfærd til borgerne.... og måske endda lavere skat (man har jo lov at håbe)

Det er flot at have en ambition om at få flere borgere til byen, men når tilflytternes børn, bliver flyveklar, så kan de faktuelt ikke blive i her... fordi man stille og roligt, hen over en årrække, langsomt har kvalt muligheden for at de unge mennesker kan blive, etablere sig, få familie og bidrage til den by hvor de har trådt deres barnesko og som de ønsker at blive i.

Men.....Nu er de små 1-værelses-boliger i Kanalen væk, Galgebakken kan være på vej til samme endeligt. DIK-kollegiet er primært befolket af alle andre end bysbørn og Hyldespjældet har ventelister på længde med Rapunzels hår. Og ikke alle unge kan opfylde kriterierne for at opnå bolig i Morbærhaven, Galgebakken eller Vognporten. Og fakta er bare, at ikke alle unge har forældre, der kan købe dem en lejlighed. Og ikke alle unge lever i fryd og gammen, hjemme hos mor og far.

Den fremtidige hovedudfordring for Albertslund er positiv. København er populær - det er dér de videregående uddannelser er og det dér ungelivet blomstrer. Man kan derfor undre sig over, at der over en årrække altid har været total radiotavshed fra Albertslund kommune, når talen falder på små-billige-boliger - ja man bliver jo nærmest skammet ud, når man vover at hæve emnet i plenum.

Vi bor i en forstad med 20 minutters kørsel til København. Vi har uddannelser, natur, idræt og erhverv - herunder et erhvervsliv der trænger til en udvidelse. Det sætter udbuddet af boliger til unge i Albertslund under pres.

Jeg foreslår derfor, at Albertslund kommune fremover gør sig nogle fornuftige tanker om hvordan man kan imødekomme boligefterspørgsel til de unge og herfra arbejde frem mod en boligstrategi, som kan pege på hvilke indsatser der skal til, for at det kan nås. Her tænker jeg især på boliger, der henvender sig til de 18 til 24-årige sådan at de fortsat har mulighed for at etablere sig på det almindelige boligmarked her i byen.

Helt overordnet kunne kommunens løsning være at de små boliger, der allerede er væk, genetableres. Kommunen bør fremover gå i rette med de store boligselskaber om at stoppe nedlægning af 1-værelses-boliger - det giver ganske givet grønne tal på bundlinjen hos boligselskaberne, men det giver i sidste ende røde tal på bundlinjen for kommunen.

Udvidelse af industri og erhverv og dermed et øget udbud af elev og lærlingepladser - ja tak

Uddannelsesinstitutioner - ja tak

Sport og idræt - ja tak
Forbedring af offentlig transport til og fra Albertslund - ja tak

Nedlæggelse af små boliger, uden erstatninger - det bliver et rungende nej tak, herfra.


KONTAKT OS

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?