4. juni 2020
Computer debat1
Foto: Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Svar til Vinie Hansen om Galgebakken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Svar til Vinie Hansen om Galgebakken
Debat Albertslund Posten - 28. januar 2020 kl. 17:20
Af Sergio Fox, Munkesøvej 1, 4000 Roskilde
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kære Vinie,

Det er jo ikke noget forkert i det du skriver, men det er de ting du undlader at nævne som provokerer mig til at kommentere dit indlæg.

arrow Læs også: DEBAT: Svar til Benny Klausen om renovering af Galgebakken

For det første ved du at Landsbyggefonden har i 2018 givet projekteringsgruppen en lodret ordre om, at de ikke skal se på energiforbruget i analysen af løsninger til de fugttekniske (skimmelsvamp) problemer, (jvf. følgende citat fra Landsbyggefonden gengivet i granskerrapporten 23.4.2019): "Det er ikke formålet at nå isoleringsgrad svarende til bygningsreglement eller lignende." Det har Landsbyggefonden besluttet. De har besluttet, at beboerne og samfundet og klimaet skal betale en høj pris i mange år. Der er ingen beslutningsgrundlag, eller analyse, eller debat, forud for deres beslutning, og derfor endte løsningen til fugtproblemerne i sokkel/væg/gulv at blive opvarmning af alle fugtbelastede bygningsdele med gulvvarme. En vanvittig energiteknisk løsning, og helt uafprøvet fugtteknisk set. Men løsningen stemmer overens med Landsbyggefondens beslutning. Du skriver at projektgruppen analysere nu om det kan betale sig at efterisolere gulvet, og at I vil derefter søge dispensation fra bygningsreglementet fra Albertslund Kommune. Men selvfølgelig kan det ikke betale sig nu, med den løsning som Landsbyggefonden har på forhånd besluttet. Det svarer til f.eks. at kommunen beslutter at man ikke vil have cykelstier på en bestemt trafikeret vej, for derefter at bede om en vurdering af hvad man kan gøre for at gøre vejen sikker for cyklister. "Det er ikke formålet at nå isoleringsgrad svarende til bygningsreglement eller lignende." Læs bare sætninger og smag på den, her i klimaåret 2020, og tænk på hvad Greta Thunberg eller andre skolebørn i Albertslund vil takke dig for. Eller Mette Frederiksen, måske :)

For det andet skriver du at man ved ikke præcis hvor meget varme der forsvinder igennem gulvet. Igen, helt korrekt, og fuldstændig misvisende. Det er korrekt, at det er svært at beregne hvad det præcise tal er, men man ved udmærket godt, at varmen vil fosse ned fra de varme gulvvarmerør ned til den uisoleret, kold, ventileret med udeluft, krybekælder. Det svarer præcis til, at man har en kold, uisoleret ydervæg i sit hus, og i stedet for at isolere den, indstøber man varmerør i hele væggen. Ydertemperaturen på væggen vil blive cirka 12-15 grader stort set hele vinteren. Ydersiden, Vinie. 15 grader. Hele varmesæson. Du kan se på temperaturerne på undersiden af gulvet i samme granskerrapport fra 23.4.2019. Det er granskerens egne tal. Baseret på, at Landsbyggefonden har besluttet, at de ikke behøver overholder bygningsreglementet. Den er en vanvittig energiteknisk (og fugtteknisk) løsning, man behøver ingen præcise tal eller rentabilitetsberegninger til at kunne se det. Og den er egentlig "ulovlig", kun "lovlig" hvis Albertslund Kommune giver dispensation, og det gør de vel kun, hvis de kun bliver præsenteret med halvfakta, og ikke hele sandheden.

De rigtige, fugttekniske- og varmetekniske korrekte, velafprøvede, lovlige, løsninger findes i et hav af anerkendte publikationer, bl.a. Statens Byggeforskningsinstituts anvisninger. Løsningen som Landsbyggefonden presser igennem findes ingen steder. Du bør ikke støtte den, Vinie.

Mvh
Sergio Fox, AWE,
Bygningsingeniør,
Byggeteknisk rådgiver for en gruppe af Galgebakkens beboere siden 2016.


KONTAKT OS

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?