9. august 2020
Supercykelsti. Arkivfoto
Supercykelsti. Arkivfoto
Foto: Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Svar om supercykelstien gennem Galgebakken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Svar om supercykelstien gennem Galgebakken
Debat Albertslund Posten - 07. juli 2020 kl. 06:50
Af Marie Guldborg, afdelingschef i Miljø & Teknik i Albertslund Kommune
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Dorthe Brink har i et åbent brev henvendt sig om Supercykelstien gennem Galgebakken. Albertslund Kommune har i flere omgange været i dialog med både beboere og administration i Galgebakken om løsninger, der kan regulere færdslen gennem Galgebakken. Dialogen har blandt andet udmøntet sig i de orange markeringer, som også Dorthe Brink omtaler i sit brev. Men markeringerne har desværre ikke haft den ønskede effekt, og vi skal derfor have fundet andre løsninger.

arrow Læs også: DEBAT: Farlig supercykelsti gennem Galgebakken

Vi har ved en tidligere lejlighed set på mulighederne for at omlægge ruten, men som det ser ud lige nu, findes der ikke andre alternativer, som kan tages i brug.

Sagen er, at hvis ruten skal have et andet forløb, skal det være attraktivt - ellers får vi ikke flyttet cykeltrafikken.

Der har altid været mulighed for at cykle gennem Galgebakken, men jeg medgiver, som Dorthe Brink skriver, at brugen af stien har ændret sig, blandt andet fordi vi har fået flere forskellige typer cykler. Det har givet flere mulighed for at cykle - og til flere forskellige formål, men uanset transportmiddel skal vi selvfølgelig udvise hensyn til hinanden og vores omgivelser.

I Albertslund Kommune ønsker vi at fremme brug af cyklen, men det skal jo helst ikke være på bekostning af andre. Kommunen vil derfor gerne genoptage dialogen med Galgebakkens administration og beboere. Vi vil umiddelbart efter sommerferien tage kontakt, så vi kan få sat gang i dialogen igen.

Det kan være svært at implementere nye løsninger, mens der foregår andre anlægsarbejder. Men vi må se, om vi ikke kan få det til at hænge sammen, så vi sikrer at gode cykelforhold kan gå hånd i hånd med sikkerhed og tryghed.


KONTAKT OS

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?