A. Enggaard, der har købt fængselsgrunden af statens ejendomsselskab og derfor står som udvikler af området, ønsker at købe Hedemarksvej. Det fremgår af en sag der har været i miljø og byudvalget, og på økonomiudvalgets marts møde.
De vil lade arealet indgå i en samlet udvikling af hele området. Det kan godt give god mening at lade den del af Hedemarksvej, som ligger ud for fængselsgrunden, indgå i den samlede planlægning.
Jeg er dog af den opfattelse at vi her skal tænke langsigtet og ikke sælge. I stedet skal vi lave det som hedder mageskifte med tilsvarende arealer inde på den store fængselsgrund, hvor vi måtte have brug for dét, efterhånden som planlægningen skrider frem. Det skal vi, så vi sikrer os handlemuligheder i fremtiden.
Vi har brug for flere værktøjer i kassen end blot lokalplaner i vore nye byudviklingsområder, fængselsgrunden, Coop grunden og ikke mindst i Hersted IndustriPark. Vi har brug for at eje arealer, hvis vi skal kunne sørge for det, som er en kommunes forpligtelse, at sørge for den sociale og kulturelle infrastruktur mv.
Vi vil få brug for byggegrunde til kommunale daginstitutioner og feks en ny musikskole eller andet kultur mv.
Så fremfor at sælge arealet nu, skal vi beholde det og lave en aftale med A Enggaard om at lade arealet være en del af den samlede udviklingsplan. Så kan vi lave mageskifte, når vi er tættere på evt at skulle inddrage vejen og har brug for arealer til den sociale infrastruktur mv inde på selve fængselsgrunden.
Er der areal vi senere vil sætte til salg, så må man antage at prisen stiger snarere end falder efterhånden som udviklingen af området og skrider frem.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her