6. august 2020
Leif Pedersen og Vivi Nør Jacobsen.
Leif Pedersen og Vivi Nør Jacobsen.
Foto: @ KIMWENDT.COM
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Sæt kontanthjælpsloftet på pause

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Sæt kontanthjælpsloftet på pause
Opdateret 28. marts 2020 kl. 08:58
Debat Albertslund Posten - 28. marts 2020 kl. 08:02
Af Leif Pedersen, kommunalbestyrelsesmedlem, og Vivi Nør Jacobsen, folketingskandidat begge for SF
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Flere end 30.000 danskere er blevet ledige på to en halv uge. De stiller nu op i en ledighedskø på dagpenge eller kontanthjælp, for der er ikke rigtig jobs at få i en Corona-tid. Trods Corona og ledighed fastholdes kravet om, at kontanthjælpsmodtagere skal have 225 timers arbejde på et år, for ikke at blive ramt af kontanthjælpsloftet. Der vil vi i SF ikke være med til. Vi ønsker at sætte kravet om 225-timers arbejde på pause, under Corona.

Derfor har SF har i dag sendt et forslag til Kommunalbestyrelsen om at sætte 225-timersreglen på pause. Egentlig håber vi, at der slet ikke blive behov for det, men at beskæftigelsesministeren i stedet kommer os i forvejen og Folketinget tager beslutningen. Men vi vil ikke vente og handler derfor lokalt.

At sætte 225-timersreglen på pause vil være helt i tråd med, at alle jobcentre i Danmark er lukket ned for fremmøde og opstart af nye indsatser og samtaler er sat i bero på grund af Corona. Derfor er det et paradoks, at kontanthjælpsmodtagere fortsat skal opfylde et arbejdskrav om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde for ikke at blive ramt af kontanthjælpsloftet.

I SF er vi lodret imod kontanthjælpsloftet. Ikke mindst fordi, vi ved fra Beskæftigelsesministeriet at det ikke virker. Ministeriet har nemlig opgjort, at sølle 450 er kommet i job pga. loftet, mens tusinder er blevet gjort fattigere af loftet. Det mindste vi som lokalpolitikere kan gøre nu er, at sætte loftet på pause lokalt i den tid, hvor Corona hærger.


KONTAKT OS

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?