6. maj 2021
Parkering forbeholdt delebiler på galgebakken. Arkivfoto: Benny Klausen
Parkering forbeholdt delebiler på galgebakken. Arkivfoto: Benny Klausen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Parkering af delebiler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Parkering af delebiler
Debat Albertslund Posten - 03. maj 2021 kl. 18:42
Af Karen-Margrethe Ohlsen, Galgebakken Vester 9 - 24A

debat I november 2020 stillede jeg et forslag på Galgebakkens beboermøde. Det gik ud på at få etableret faste parkeringspladser til delebilerne på Galgebakkens parkeringspladser. I lighed med de faste pladser, der eksisterer for invalidebiler. Mit argument var, at jeg som passager i den delebil, min mand kører i, tit måtte løbe spidsrod fra den ene ende af en parkeringsplads til den anden i mørke, regn og blæst.

Ejere med egen bil ved forhåbentlig altid, hvor de har stillet bilen. Ellers kan de spørge manden, sønnen eller datteren eller hvem de ved, har kørt i bilen sidst.

På mødet blev der en kort men heftig debat om det rimelige i, at delebilskørere skulle lægge beslag på faste pladser, at skilte ville blive dyre og skulle bekostes af alle beboere på Galgebakken etc. Mit mod sank, indtil en kvinde rejste sig og støttede forslaget med entusiasme. Den efterfølgende afstemning viste et pænt flertal for mit forslag. Så langt, så godt. Men som det også er fremgået, har vi mange andre og større problemer at slås med i vores almene bebyggelse, så jeg regnede ikke med, at den nyvalgte bestyrelse havde tid til at tage sig af dette trods alt mindre problem.

Stor blev min overraskelse og glæde da også, da min mand og jeg en dag i sidste halvdel af marts 2021 skulle ud at køre i "vores hybridbil" på Vesters parkeringsplads to dag i træk, og på andendagen så et skilt med påskriften "DELEBIL". Det lykkedes. Demokratiet fungerer. Det hele nytter noget. Man har en idé, stiller et forslag, som afføder debat. Der er afstemning. Noget foregår "i det skjulte" og pludselig er ens idé blevet til virkelighed. Der er store perspektiver.


KONTAKT OS

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?