4. juni 2020
Alex Morthorst, formand for Albertslund Kunstforening. Privatfoto
Alex Morthorst, formand for Albertslund Kunstforening. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Om brugen af bygningerne på Birkelundgård

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Om brugen af bygningerne på Birkelundgård
Debat Albertslund Posten - 21. maj 2020 kl. 06:10
Af Alex Morthorst, formand for Albertslund Kunstforening
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

debatlbertslund Kunstforening har nu i snart 30 år kunnet booke hovedhuset på Birkelundgård, som vores faste og flotte tilholdssted. Søndag den 20. september håber vi at kunne fejre 30 års jubilæum med en klassisk koncert i forbindelse med den sidste udstillingsdag, hvor hele tre kunstnere udstiller: Skak Snitker - glas, Maria Ytterberg - maleri og Niels Dejgaard - foto.

Kunstforeningen arrangerer årligt normalt 6-8 udstillinger, et par koncerter i forbindelse med en udstilling, et buffetmøde med en foredragsholder og 2-4 ture ud af huset. Herudover kommer arrangementer lavet i samarbejde med Glostrup Kunstforening og Paletten eller inviteret til af Glostrup Kunstforening.

Alle udstillinger er åbne - ikke kun for vores medlemmer, men for alle med interesse for kunst! I løbet af et år deltager minimum 1.000 mennesker i vores udstillinger eller øvrige arrangementer. Som en ekstra service får alle medlemmer og andre kunstinteresserede - ca. 250 personer i alt - jævnligt en mail fra formanden, som videreformidler invitationer til diverse ferniseringer og udstillinger. Foreningen tæller ca. 180 medlemmer.

Albertslund Kunstforening har et par gange om året behov for lokaler, der kan rumme 80-100 personer, hvilket der jo ikke kan være i hovedhuset på Birkelundgård. I stedet må vi bruge af vores begrænsede midler til at leje os ind fx i Galgebakkens Beboerhus eller den gamle Roskilde Kro. Vi har desværre fået at vide, at fremtidige bookinger ikke nødvendigvis vil kunne lade sig gøre pga. de nævnte steders andre prioriteringer. Dvs. at fremtidige bookinger, hvor vi har brug for lokaler med plads til 80-100 mennesker er meget usikre og derfor svære at planlægge efter med vores tidshorisont på 3/4 - 1 år. Derfor ser vi meget gerne, om vi kunne komme betragtning i en ny låneaftale for Musikladen? Musikladen er jo den eneste af Birkelundgårds bygninger, der kan rumme så mange mennesker!

Gennem snart 30 år har Albertslund Kunstforening vist, at vi er en ansvarlig forening, der passer godt på de lokaler, vi låner. Ved et evt. lån af Musikladen vil vi naturligvis passe på det lånte lokale m.v., som vi altid har gjort. Desuden har vi ikke brug for at låne det dyre lydudstyr.

Birkelundgård Kulturforening har med nu ca. 10 års erfaring vist, at de er dygtige til arrangere diverse forskelligartede musiktilbud og det skal de endelig fortsætte med, men det ville være dejligt, om de sammen med kommunens Fritids- og Kulturforvaltning ville være med til at se på løsninger for udlån til fx Albertslund Kunstforening, når der et par gange årligt er behov for plads til så mange som 80-100 personer.

Længe leve det fantastiske foreningsliv i Albertslund Kommune.


KONTAKT OS

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?