2. juli 2020
Hediye Temiz (rad.) formand for Kultur- og fritidsudvalget. Arkivfoto
Hediye Temiz (rad.) formand for Kultur- og fritidsudvalget. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Ny låneaftale for Birkelundgaard

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Ny låneaftale for Birkelundgaard
Debat Albertslund Posten - 27. maj 2020 kl. 05:28
Af Hediye Temiz, formand for Kultur- og fritidsudvalget
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De fleste har nok bemærket på mængden af læserbreve, at der skal udarbejdes en ny aftale om Kulturforeningen Birkelundgaards adgang til at benytte den kommunalt ejede bygning Birkelundgaard. Den eksisterende aftale udløber og en ny skal udarbejdes, hvis foreningen fremadrettet skal have mulighed for at udøve sine aktiviteter - og det skal den naturligvis - ligesom alle andre foreninger i Albertslund.

arrow Læs også: DEBAT: Misforståelser om Kulturhuset Birkelundgaard

Men hvorfor egentligt alle de indlæg?

Det er helt normalt at foreninger får til huse i kommunens bygninger. Roskilde Kro og Langagergård er to eksempler på andre ejendomme, som kommunen sørger for bliver stillet til rådighed for en række foreninger (primært spejder- og friluftsforeninger). Bygningerne deles også normalt af flere foreninger, således skattekronerne udnyttes bedst muligt. Dette har dog ikke været tilfældet, hvor kulturforeningen har haft fuld eneret til ejendommen.

Når man ser på standen af eksempelvis Langagergård og Roskilde Kro, så er det naturligvis også behæftet med en vis opsigt når kommunen for nyligt investerede over en million kroner i nye toiletter til Birkelundgaard, som jo så kun kommer en forening til gode. Særligt da kommunens økonomi har det ret dårligt.

Da der blev indgået budgetaftale for 2020 blev budgetpartierne også enige om, at der skulle skabes en mere åben og ligelig adgang til brug af bygningerne, således at flere foreninger har adgang til disse. Dette skulle dog også ske under hensynstagen til, at Kulturforeningen Birkelundgård skulle kunne fortsætte med sine aktiviteter på stedet".

Dette blev jo ikke indarbejdet for at ødelægge Kulturforeningen, selvom det i enkelte tilfælde er blevet udlagt sådan. Det blev indarbejdet fordi kommunens økonomi er meget presset - og fordi det er essentielt at vi udnytter alle kommunens bygninger bedst muligt, sådan vi kan sikre acceptable forhold for så mange foreninger som muligt.

Det betyder også at Kulturforeningen vil få lidt mindre optimale forhold end tidligere. De vil ikke længere have eneret til bygningen, men vil fortsat have fortrinsret. Det er ikke nær så godt som før.

Synes jeg det er trist? - ja, det synes jeg. Kulturforeningen er en stor bidragsyder til kulturlivet i kommunen - og har gjort et stort og betydeligt stykke arbejde for gården. Jeg ville ønske at alle foreninger der leverer et stort og stykke arbejde for byen kunne have deres egne bygninger, som de frit kunne råde over.

Som formand for kultur og fritidsudvalget ville jeg ønske, at vi havde mange flere midler. Det har vi bare ikke. Derfor må vi også løfte solidarisk i flok, sådan flest mulige får gavn af de få ressourcer vi har.

Vi er ikke endeligt på plads med den fremtidige låneaftale. Jeg arbejder for den bedst mulige aftale for den brede gruppe af foreninger i Albertslund - også selvom det kan virke indgribende for Kulturforeningen, at de ikke længere har eneret til bygningerne. Jeg vil dog fortsat også arbejde for at Kulturforeningen har en særlig status i forhold til stede - eksempelvis i en form for adgang til at booke lokalerne længere tid i forvejen, samt at der findes rimelige løsninger på eksempelvis brug af laden.

Der har været drøftelser om, at andre foreninger eksempelvis slet ikke kan anvende laden, medmindre der er tale om samarbejdsarrangementer med Kulturforeningen, hvor disse arrangementer lever op til Kulturforeningens vedtægter. Er det en rimelig løsning for alle parter? Kunne man forestille sig, at spejderforeningerne kunne kræve at alt brug af Roskilde Kro skulle være i overensstemmelse med spejderbevægelsens vedtægter? Det vil de fleste nok have svært ved at forestille sig. På den anden side er der et stykke arbejde som skal udføres hver gang en anden forening skulle anvende laden. Kan man forlange af en forening de skal stå for dette? - nej, det kan man heller ikke forestille sig. Det bliver hurtigt en meget teknisk diskussion, hvor de færreste kan følge med.

Skærer man ind til benet af diskussionerne - så lyder spørgsmålet egentligt: Skal Kulturforeningen have gode forhold? - ja, det skal de. Diskussionen går herefter primært på, hvor gode sådanne forhold kan egentligt kan være - når man ser på kommunens økonomi og hensynet til resten af kommunens foreninger.

Uanset udfaldet, så er jeg sikker på at vi fremover vil se et Birkelundgaard med et stærkt og levende foreningsliv. Også gerne et, hvor vi som politikere fremadrettet kan forsvare fortsatte investeringer i bygningerne.


KONTAKT OS

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?