31. juli 2021
Arkivfoto
Arkivfoto
Foto: Katarina Sundelin/Katarina Sundelin / PhotoAlto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Megainstitutioner er ikke bedst for børnene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Megainstitutioner er ikke bedst for børnene
Debat Albertslund Posten - 24. juni 2021 kl. 07:24
Af Bodil Garde, kandidat for Enhedslisten til kommunalvalget

Leif Pedersen fra SF beskylder i et læserbrev fra den 21/4 Enhedslisten for at være ufleksible, fordi vi ikke vil være med til at åbne op for at bygge megainstitutioner med op til 150 børn i Albertslund. Borgmester Steen Christiansen prøver at få os til at lyde urealistiske når han beskylder os for at operere med "et snævert maksimum". Til det er der kun at sige: Ja. Vi er ikke fleksible, når det, der skal tilpasse sig er børnene. Vi er ikke fleksible derud hvor det er børnenes trivsel, der gås på kompromis med. I en daginstitution med 150 børn er det børnene, der skal være fleksible i forhold til, hvor mange mennesker de skal forholde sig til dagligt, til hvor mange voksne, der ikke lige kan huske deres navn, de skal stole på, til hvor mange forskellige børnegrupper, de skal indgå i i løbet af en dag, en uge, en måned. I Enhedslisten forestiller vi os små, hyggelige institutioner, hvor de voksne kender børnene, og børnene kender de voksne. Hvor der er ressourcer til at yde den bedste pædagogik i verden, hvor det ikke er en myte om at der skal spares penge, der regerer, men hvor der bruges alle de ressourcer, der er nødvendige. Det er ikke menneskeligt bæredygtigt at spare på børnene, det er ikke menneskeligt bæredygtigt at opdrage dem i megainstitutioner. Det er ikke et trygt og nært børneliv.

BUPL Storkøbenhavn siger til Albertslundposten den 28/4 at der ikke i sig selv er et problem med de store institutioner, hvis bare de sørger for at børnene oplever en hverdag præget af netop tryghed og nærvær. Men det er ønsketænkning: der er massive problemer på daginstitutionsområdet. Der er alt for lav normering, alt for mange børn med specielle behov, der ikke er resourcer til, alt for mange ikke-pædagogiske dokumentations- og testkrav til pædagogerne og generelt mangel på resourcer. I Enhedslisten kan vi ikke forestille os andet end at disse svære vilkår tages med ind i de store daginstitutioner. Jo flere børn, der er, jo flere muligheder er der for at børnene bliver flyttet rundt på stuerne, og at den voksne, der træder til, når nogen bliver syg, ikke er Hanne fra nabostuen, som børnene kender, men er en af de mange pædagoger, medhjælpere og vikarer, der flexer rundt i det store hus. Megainstitutionerne er ikke nødvendigvis et problem i teorien - men det er de i praksis.

Og det er ikke bare noget vi forestiller os. Der er forskning, der dokumenterer at store institutioner generelt er dårligere for pædagogernes mulighed for at sikre børnenes trivsel, udvikling og læring, end insitutioner med mindre end 100 børn. Rapporten "Pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner" skrevet af Grethe Kragh-Müller og Charlotte Ringsmose fra Århus Universitet kan findes på BUPLs hjemmeside.

Rapporten viser en lang række problemer med store institutioner, bl.a.:

Det er sværere for pædagogerne at have tætte og trygge relationer til børn i store institutioner.

Der opstår flere konflikter mellem børnene i de store institutioner, fordi der er flere børn på mindre plads.

Normeringen er dårligere i store institutioner.

Personalet er generelt mindre uddannet end i de små institutioner.

Forældre foretrækker generelt små institutioner - derfor er der en tendens til at de økonomisk velstillede børn går i små institutioner, og der er flere udsatte børn og børn med særlige behov i de store.

På grund af disse og andre problemer med megainstitutionerne, anbefaler rapporten tydeligt at man ikke opretter "store daginstitutioner med op til 100 børn eller mere." ( fra rapportens side 121). De store institutioner har en klar social slagside, og giver pædagogernes arbejde svære vilkår.

Enhedslisten bliver også bebrejdet at vi skulle have et for stort fokus på bygninger og beton. For det første passer det selvfølgelig ikke. For det andet er vores fokus på bygninger altid i virkeligheden baseret på, at vi ved at glas, mursten og beton er hårdt, og de mennesker, der skal være inde i bygningerne, er bløde. Hvis institutionen er bygget til store grupper børn, til at lave stordrift i frokoststuen, til at legepladsen skal kunne bruges af 150 børn samtidig, så pædagogerne kan supplere hinanden når de holder pauser - så bliver det børnene, der må indrette sig. Man flytter jo ikke en væg, man flytter børnene.

Enhedslistens politik på daginstitutionsområdet er fokuseret på børnene: de bløde, formbare, dyrebare børn. De skal ikke være fleksible på bekostning af deres trivsel. Og det er ikke til diskussion om deres gode børneliv er ressourcerne værd.


KONTAKT OS

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?