25. januar 2020
Arkivfoto
Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Luk ikke biblioteket i Hedemarken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Luk ikke biblioteket i Hedemarken
Debat Albertslund Posten - 14. januar 2020 kl. 15:23
Af Ingelise Hansen, Nyvej 67 2th
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Åbent brev til borgmester Steen Christiansen og kommunalbestyrelsen.
Kære alle sammen,
Hermed et kæmpe hjertesuk fra én, som har boet i Hedemarken i 40 år – og har været glad for det.
Det har været et – stort set altid - fredeligt sted at bo (folk, som drikker, kan være støjende) og et godt sted for mine børn at vokse op; en rigtig god skole – Vridsløselille - og dejlige børneinstitutioner: vuggestue, børnehave og fritidshjem, som det hed dengang – og ikke mindst et fint bibliotek, som både mine børn og jeg selv har brugt flittig.
For fire-fem år siden – jeg var gået på pension – blev jeg en del af Lektiecafé-teamet på biblioteket i Hedemarken, som nu også fungerede som Medborgerhus. Gennem mange år har dette sted været udgangspunkt for mange, mange aktiviteter, som både har interesseret folk udefra og har samlet Hedemarkens beboere – ikke mindst børn og unge, f.eks. it cafe, kreativt værksted for børn hver uge, gratis retshjælp, FVU- voksenundervisning 3 gange om ugen, bagehytten, samt løbende arrangementer. Det er blevet et uundværligt sted for de unge at samles for at sludre, informere sig på nettet, læse og få gode råd af de kloge voksne, som arbejder dér, om alt mellem himmel og jord. Sommetider laver de et enkelt måltid sammen i det lille køkken og spiser sammen. Det har vi også haft glæde af i Lektiecaféen, når vi også får lov at smage.
Til orientering: Lektiecaféen er åben hver mandag og torsdag kl. 17-19. Lektiehjælperne består af veluddannede pensionister og arbejdsaktive med forskellige kompetencer, og vi hjælper og støtter børn, unge og voksne fra 0. klasse, gymnasie- og HF-elever, voksne, som lærer dansk og voksne, som er i gang med en videregående uddannelse. Bibliotekets personale er altid fantastisk i mødet med de børn, unge og voksne, som besøger biblioteket.
Så nu spørger jeg – chokeret og fuld af undren:
Hvordan i himlens navn kan man overhovedet bare et øjeblik overveje, endsige beslutte at lukke sådan et sted? - Og bruge lokalerne til nogle for Hedemarken fuldstændig irrelevante institutioner?
Hedemarkens Bibliotek og Medborgerhus ligger midt i Hedemarken – og det er Hedemarkens Hus og alt hvad der foregår i det bør være til glæde for Hedemarken.
Jeg håber inderligt at denne sørgelige beslutning kan ændres tilbage, om ikke før, så ved forhandlingerne om Kommunens økonomi her i 2020.

arrow Læs også: Budgethammeren rammer nu: Besparelser på stadion, bibliotek, musikskole og ridecenter

KONTAKT OS