14. april 2021
Katarina Sundelin/Katarina Sundelin / PhotoAlto
Foto: Katarina Sundelin/Katarina Sundelin / PhotoAlto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Jeg er stolt over...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Jeg er stolt over...
Opdateret 05. marts 2021 kl. 13:53
Debat Albertslund Posten - 05. marts 2021 kl. 13:45
Af Bent Rasmussen, Hedemarksvænge 97B:

Jeg er stolt over at bo i en kommune med så mange genier!

Nu er der fremsat et forslag om at lukke Hedemarksvej for biltrafik til Albertslund Centrum. Så nu skal flere hundrede beboere fra Hedemarksvej/ Hedemarksvænge køre via Vridsløsesvej/ Roskildevej/ Albertslundvej for at komme til Albertslund Centrum - alternativ Vridsløsevej/ Kongsholm Allé med yderligere trafikgener for de pågældende beboere.

Nye bebyggelser skyder op som paddehatte, såsom Hyldagergrunden, fængselsgrunden, Coop-grunden, radiogrunden, seniorboliger på Herstedvestervej, Kanalen, m.v.

Tænk hvis fængselsgrunden kunne blive bevaret som et grønt område hvor børnefamilier kunne gå ture, anlæggelse af sportsfaciliteter såsom tennisbaner, løbebaner, etc. Det er sjældent, at der i centrum af en by er et rekreativt område hvor folk kunne nyde at komme.

Men alt skal åbenbart bebygges - der er snart ikke et grønt græsstrå tilbage!

Har man i øvrigt tænkt på at den forøgede befolknings-tilvækset vil lægge yderligere pres på svømmehaller, sportshaller, etc.?

I den forbindelse har der været tale om at Toftekærhallen, sportshallerne på Hyldagergrunden skal nedlægges. Du godeste!

Der henvises herefter til den nye sportshal der er under opførelse - vil der være plads til alle de der på nuværende tidspunkt dyrker sport, såsom badminton, etc. Det er vel ikke meningen, at man skal stå i kø med sin badmintonketcher for at komme til at spille, og forhåbentlig nå at komme hjem til natmaden!

Sluttelig: Albertslund er en "grøn" kommune ??


KONTAKT OS

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?