20. februar 2020
Arkivfoto
Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Indbyggertallet fordobles næsten – hvad siger kommunalbestyrelsen?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Indbyggertallet fordobles næsten – hvad siger kommunalbestyrelsen?
Opdateret 21. januar 2020 kl. 11:44
Debat Albertslund Posten - 21. januar 2020 kl. 05:30
Af Benny Klausen, Galgebakken Vester 8-3, og Leif Svendsen, Enebærhaven 101
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er godt at have visioner som borgmester. Det skal man have, for at sikre byen fremdrift og levere de ydelser til borgerne og fællesskabet som fremtiden kræver.

Der er lavet en overordnet plan for kommunen – ’Mere Albertslund’ - som rækker frem mod 2045 og en masterplan for Hersted Industripark. Begge meget spændende planer. Begge meget ambitiøse. De kræver omtanke og mod, hvis byen og byens borgere skal udvikle sig i harmoni og i harmoni med naturen. Det er næsten en fordobling af byens indbyggere der planlægges med.

Vi forstår planerne som overordnede pejlemærker og ikke færdige beslutninger. Men planer der kan diskuteres af borgerne og medlemmerne i kommunalbestyrelsen.
Vi kunne godt tænke os, at medlemmerne i kommunalbestyrelsen diskuterede planerne sammen med borgerne.

Som udgangspunkt kunne det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem svare på eller søge svar på en række spørgsmål. Svarene på spørgsmålene kunne så vurderes af borgerne, forvaltning og KB.

Vi vil godt lægge ud med nogle af disse spørgsmål:
Hvordan vil du prioritere lokalplaner/byggeri på de byggegrunde der er nævnt i Planstrategien?
Hvordan vil du prioritere lokalplaner/byggeri på de 11 områder der er udlagt i Hersted Industripark?
Hvordan ser du de nye skoler og institutioner finansieret som der bliver behov for?
Er der efter din mening mangel på byggegrunde i Albertslund kommune?
Er der flere områder i kommunen der burde lægges ud som byggegrunde?
Hvilke boligtyper ser du der er brug for (store / små, almennyttigt / privat)?
Hvordan sikrer vi, at der er bygherrer til at bygge på de kommende byggegrunde?
Er nye boliger det eneste der skal tiltrække nye borgere? Hvis ikke - hvad vil så yderligere gøre Albertslund attraktivt?
Hvordan ser du Albertslund i 2045? Hvor mange områder er bebygget til den tid?
Skal Albertslund kommune være næsten dobbelt så stor i antal borgere eller mener du, at der er en grænse for bebyggelse og borgere i kommunen?
Hvilke informationer bør Forvaltningen levere for at sikre en kvalificeret debat om kommunens fremtidige boligbyggeri?
Hvordan vil du sikre at Planstrategien om grøn natur og biodiversitet harmonerer med de mange boliger der skal bygges?
Hvordan synes du i øvrigt, at Planstrategien om grøn natur og biodiversitet harmonerer med at fælde 4500 træer på Radiostationens grund?
Vi håber kommunalbestyrelsens medlemmer er friske og har mod til at svare på disse spørgsmål. Kan man ikke svare på alle, så skyldes det måske, at et svar vil kræve yderligere oplysninger. Det er helt fair for vi har også som borgere vores tvivl om svarene. Yderligere oplysninger og debat kan så åbne op for svarene.


KONTAKT OS