11. juli 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Hvorfor kan AMC ikke blive, hvor det ligger nu?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Hvorfor kan AMC ikke blive, hvor det ligger nu?
Debat Albertslund Posten - 03. juni 2020 kl. 08:00
Af Af Helle Iversen Herstedvester Kirkevej 10b, p.v.a. . www.stadionudenmotorsport.dk:
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et flertal i kommunalbestyrelsen har besluttet, at AMC skal flyttes i forbindelse med etablering af Hyldager Bakker.

Det er uklart, hvorfor AMC skal flyttes, og det viser sig nu, at muligheden for at klubben kan blive liggende, hvor den ligger nu, aldrig er blevet efterprøvet.

Klubbens medlemmer, deres forældre og klubbens ansatte har alle givet udtryk for ønske om, at klubben forbliver på nuværende plads.

En evt. flytning til Albertslund Stadion vil have negative konsekvenser for primært stadions brugere, specielt børnene i AIF, men også for naboer til stadion og øvrige brugere af stadion. Områdets rekreative værdi vil forringes væsentligt.

Derfor er det interessant, hvorfor muligheden for at lade klubben blive, hvor den er, aldrig er blevet afprøvet.

Den myndighed, som har kompetence til at give denne tilladelse, er Erhvervsstyrelsen. Vi har flere gange haft kontakt til Erhvervsstyrelsen, der har givet os aktindsigt i de ganske få mails og andre oplysninger, som tilsyneladende findes i sagen om Hyldager Bakker. Det er overraskende for os, at vi ikke har fundet dokumentation for, at Albertslund Kommune har afsøgt muligheden for at lade AMC blive på den nuværende placering. Særligt med tanke på, at der på kommunalbestyrelsesmødet den 10. april 2018 var ønsker fra samtlige partier om at bevare AMC. Mødet er streamet, og vi opfordrer alle til at gå ind på kommunens hjemmeside og se behandlingen af punkt 10 om AMC. https://albertslund.kommune-tv.dk/watch/2503/204

Det står således helt klart, at Albertslund Kommune på intet tidspunkt seriøst har undersøgt muligheden for at lade AMC ligge, hvor det er.

Hyldager Bakker er et støjreducerende anlæg, som skal bruges til at nedbringe støjen på nabogrunden Hyldagergrunden, som derefter kan sælges som byggegrund. Såfremt AMC skal blive, hvor den er, altså placeret i et støjreducerende anlæg, er det nødvendigt at nedbringe støjen fra anlægget. Her kan man tænke sig at skifte til eldrevne maskiner, som det også er planen ved evt. flytning til stadion. Ligeledes kan anlægges yderligere støjvold eller støjskærme rundt om nuværende anlæg, på samme måde, som det er planlagt for et evt. anlæg på stadion.

Et evt. kommende anlæg på stadion er tænkt finansieret af midler som Albertslund Kommune har modtaget for deponering af jord i Hyldager Bakker. Projektet er et såkaldt "hvile i sig selv", hvor indtægter skal dække udgifterne til håndtering af jorden.

Imidlertid er det tvivlsomt, om denne form for finansiering kan bruges i dette tilfælde. Der er tale om en helt ny klub, en aktivitet, som vanligvis finansieres af skattemidler og i øvrigt ligger udenfor Hyldager grunden. Vi har derfor indbragt denne finansiering som en klage overfor borgmester og kommunaldirektør, og overvejer at bringe denne klage videre i klagesystemet.

Vi vil derfor på baggrund af ovenstående anbefale at politikerne i kommunalbestyrelsen spørger borgmester og forvaltning om flg.:

- hvorfor har Albertslund Kommune ikke seriøst undersøgt muligheden for, at AMC kan blive, hvor den er, en løsning, som alle involverede parter har som første prioritet?

- er beslutningen om, at en ny institution på stadion kan finansieres med penge fra et "hvile i sig selv projekt" holdbar og lovlig?

Vi beder alle politikere i kommunalbestyrelsen om at forfølge svar på disse to spørgsmål.

Og vi foreslår at AP-Sjællandske Medier journalistisk forfølger denne sag.


KONTAKT OS

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?