6. august 2020
Biba Schwoon. Arkivfoto
Biba Schwoon. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Galgebakkens dilemma ...1, 2, 3, osv.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Galgebakkens dilemma ...1, 2, 3, osv.
Opdateret 31. marts 2020 kl. 09:19
Debat Albertslund Posten - 31. marts 2020 kl. 09:04
Af Biba Schwoon, Galgebakken Sønder 1-1b
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
arrow Læs også: DEBAT: BO-VEST springer over, hvor gærdet er lavest......

Det vigtigste for Galgebakke-beboerne i den kommende renovering af husene i Helhedsplanen er skimmel-sanering. Beboere er de seneste år blevet syge. Boligforeningen må ikke udleje boliger, der er skimmelramte. Arbejdet med renoveringen har været i gang siden 2012. Der er undervejs skaffet supplerende midler. De tilknyttede rådgivere har arbejdet med den og andre problemstillinger i alle årene. Nu bygges prøveboliger, og inden for en hasarderet tidsplan skal beboerne ende med at beslutte helheden.

Undervejs er der forelagt forskellige løsninger.

Som altid på Galgebakken går diskussionen livligt. Det er svært at blive enige. Og det kræver tillid til 'aktørerne'. Netop nu er de:

BO-VEST/VA med formand Vinie Hansen som repræsentant i HPU, Helhedsplanudvalget, der også rummer repræsentanter for rådgiverfirmaerne forestået af arkitektfirmaet NOVA5 - og repræsentanter for Galgebakkens Afdelingsbestyrelse. - Her foregår, så vidt man kan forstå, et 'slagsmål' om troværdighed, om løsninger på de tekniske og arkitektoniske problemer - og om det at nå beboerne med information, de kan forstå og ende med at acceptere.

"Den lille Ventilationsgruppe", der består af beboere, som oprindeligt nedsatte sig med tilknytning til en ingeniør, der har beskæftiget sig med dette stofområde i mange år. Det er lykkedes gruppen at vinde beboernes tillid, at samarbejde (uden ansvar) med både Afdelingsbestyrelsen og VA's bestyrelse, dog efter gruppens mening ikke med tilstrækkelige resultater. Medlemmerne af gruppen har boet i bebyggelsen i mange år og har en varieret erhvervsmæssig baggrund.

Benny Klausen, der med vanlig stædighed og grundighed har boret sig ned i de løsninger, der er offentliggjort af de ovenstående parter. Benny har et stort netværk i Albertslund Kommune. Han kontakter gerne helt på egen hånd relevante aktører, men ofte kan hans oplysninger ikke offentliggøres med kilde, fordi de ikke må citeres. Det kræver naturligvis stor viden af beboerne at diskutere indholdet. Og stor tiltro til BK som beboer.

Hvem går ind for hvad?
Jeg selv har i mange år arbejdet i bestyrelserne i VA, BO-VEST og Galgebakken, herunder som kontaktperson til andre VA- og BO-VEST-Helhedsplaner og nybyggeriet Robinielunden. VA-beboer siden 1967 og Galgebakke-beboer siden 1976. For mig som beboer er det vigtigt, at der er sammenhæng mellem tekniske, arkitektoniske og økonomiske løsninger. Beboerne skal gerne kunne fortsætte som beboere i deres nuværende bebyggelse, også økonomisk. Bebyggelserne skal blive sunde også i fremtiden og bevare deres arkitektoniske kvalitet. Min familie har med stor fornøjelse boet i flere af VA's bebyggelser, senest Galgebakken og Hyldespjældet, (der også står foran en større Helhedsplan).

Det har været oplysende at følge de lange forløb i Albertslund Syd og Vest, der har været igennem mange uenigheder, prøvehusbedømmelser, og udbud med evalueringer i flere omgange. Og spændende at se gengivet i AP de beboermøder, der senest med mange ja-stemmer vedtog at gå videre med renoveringerne.

På Galgebakken er der grupperinger, der går ind for at rive husene ned til fundament for at komme skimmelen til livs, og der er andre, der mener, at der kan findes løsninger, der bevarer de eksisterende huse med ændring af krybekælder-temperatur m.m. Til hver løsning hører forskellig økonomi. Og forskellige løsninger i de forskellige hustyper af: (især) køkkener, ventilation og isoleringstype.

For de fleste Galgebakke-beboere betyder det meget, at de beslutninger, der skal tages, hviler på et bæredygtigt grundlag. På seneste stormøde på Stadion og senere her i AP har der været forsikringer om, at BO-VEST renoverer så bæredygtigt som muligt.

Og her strander så netop diskussionen om den løsning, der byder på opvarmning med gulvvarme af de store krybekældre under husene. Forskellig størrelse, forskelligt varmeforbrug, forskellig huslejepåvirkning. Men forsikringer om, at de store kælderrum ikke vil blive opvarmet, selv om der kræves forskellige temperaturer inde og i såkaldte knudepunkter - året rundt, bundfælder sig ikke hos alle.

De huslejestørrelser, der indtil videre er forelagt beboerne, holder ikke til de oprindelige (2012)-løfter om, at Galgebakkens huslejer, der i forvejen er relativt høje, ikke må blive for høje til, at de nuværende beboere kan blive boende.

Der mangler et godt stykke arbejde af alle parter, før de rigtigt gode løsninger er fundet og kan gennemføres. Med al den viden, vi har i vores husstand, erhvervet gennem de mange år, ønsker vi os, at det er regulær VIDEN, der får lov at styre processen i den kommende tid. Viden, der dækker alle de nævnte detaljer i et kvalificeret samarbejde. Det er vigtigt for den enkelte beboer og husstand at tage stilling som enkelt-beboer. Men først når det er bebyggelsens vel, der danner baggrund, vil en renovering blive vellykket.


KONTAKT OS

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?