24. januar 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: En værdig ældrepleje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: En værdig ældrepleje
Debat Albertslund Posten - 09. september 2020 kl. 06:00
Af Claus Rasmussen, Jægerbuen 71:

I løbet af sommeren har pressen afdækket flere forfærdende forhold for ældre på flere plejehjem landet over. Det totale svigt af Else i Aarhus samt eksempler fra andre kommuner, hvor ældre ikke har fået den omsorg de har ret til, er ret skræmmende.

Sagerne viser, at kulturen på flere plejehjem samt et forkvaklet menneskesynet fra nogle medarbejdere gør at de slet ikke hører hjemme i plejesektoren. At ledelsen og tilsynet ikke fik rettet op på det i tide er uforståeligt, især når klagerne var massive fra de pårørende.

Desværre har Albertslund Kommune også en kritisk sag på ældreområdet. En advokatundersøgelse af et sagsforløbet, giver kommunen skarp kritik da der ikke var styr på processerne. Borgerne forventer med rette, at der nu lægges knofedt i arbejdet på at få rette op på forholdene, i sted for at prale med, at i Albertlund passer vi på de svageste.

Venstre ønsker, at kommunen hurtigst muligt skal oprette en whistleblowerordning der skal gøre det muligt for de ansatte i kommunen, at indberette grove overtrædelser anonymt. Ordning skal dække hele det kommunale område og beskytte den enkelte ansatte imod repressalier eller andre ubehageligheder.

Normalt ser jeg helst, at man står offentligt frem med sin indberetning, men må også erkende, at til tider kommer alvorlige sager kun frem i lyst hvis man er anonym.

I forbindelse med byudvikling i Albertslund ønsker Venstre et alternativ til det kommunale plejehjem.

Vi bliver flere og flere ældre i Albertslund og derfor skal kapaciteten af plejeboliger forøges i takt med den kommende byudvikling. Venstre ønsker, at der findes en privat aktør der kan drive et friplejehjem.

Private plejeboliger drives ud fra forskellige pædagogiske principper så det er helt forståeligt, at der på landsplan er en markant stigende efterspørgsel på private plejeboliger. Vi er jo som enkelt individer meget forskellige med forskellige behov og derfor er det vigtigt at udvide paletten af plejeboligtilbud og give et frit valg til byens ældre.

Mange ældre ved ikke, at de selv kan vælge plejebolig og takke nej til det kommunale tilbud, men hvad nytter det, når der ikke er noget alternativ i Albertslund? Derfor bør vi tænke et privat plejehjem ind i en af de nye bydelsområder.


KONTAKT OS

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?