4. juni 2020
AMC skal ikke være på Albertslund, mener gruppen Stadion Uden Motorsport. Arkivfoto: AMC
AMC skal ikke være på Albertslund, mener gruppen Stadion Uden Motorsport. Arkivfoto: AMC
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: En politisk brandvarm kartoffel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: En politisk brandvarm kartoffel
Opdateret 18. maj 2020 kl. 09:04
Debat Albertslund Posten - 18. maj 2020 kl. 09:00
Af Gruppen 'Stadion Uden Motorsport' v. Christian Halkjær
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et flertal i kommunalbestyrelsen har besluttet, at AMC skal ophøre med at eksistere på sin nuværende beliggenhed, da man ønsker at sælge grunden mellem jernbanen, motorvejene og Roskildevej til et boligprojekt. Hensynet til AMC er sekundært og forvaltningen arbejder nu for at genskabe AMC på Albertslund Stadion.

arrow Læs også: Unge har ordet: Sådan har vi oplevet processen med AMC

Vi finder, at både beslutningen om flytning og de skitserede placeringsmuligheder er dybt problematiske, især da INGEN AF DE BERØRTE PARTER ØNSKER, AT AMC SKAL LIGGE PÅ STADION

Kompromittering af kommunens højt-profilerede visioner, herunder FN's verdensmål:

Kommunen planlægger en vækst på +10.000 nye albertslundere - primært børnefamilier. Behovet for et samlende Stadion med kapacitet stiger altså voldsomt de kommende år. AMC på Stadion vil formindske Stadions udendørs kapacitet med næsten 20%. Det giver ingen mening!

I Kommuneplan 2018-2030: Albertslund Stadion er udformet som parklignende område, som kommunen ønsker at bevare og friholde for støjende og tekniske anlæg. Begrundelsen for at flytte AMC fra dets placering er bl.a., at AMC's anlæg er et støjende teknisk anlæg. Det giver ingen mening!

Albertslund bryster sig af at have en grøn profil, og kommunen arbejder med en række tiltag for at dæmpe støjen omkring Herstedvestervej; etablering af nye kryds, vejbelægninger, nedsat hastighed, mv. Alt sammen i anerkendelse af, at området er mere støjbelastet end godt er. AMC på stadion vil mangedoble det nuværende støjbillede - også selvom man benytter eldrevne maskiner til at køre motocross på. Det giver ingen mening!

Støj og giftige partikler? Nej tak!

Støjniveauet vil reelt blive mangedoblet og potentielt giftige støvpartiker vil spredes gennem luften med stor betydning for både børn og voksne, der træner på og omkring Stadion.

En el-motorcrosser generer +100db støj. Det er dobbelt så meget som en motoriseret græsslåmaskine. Forestil dig så 10 på én gang! Jamen, forsvinder det ikke i støjen fra motorvejen? Nej, desværre! Støjen fra elmotorerne er i et andet frekvensleje en bilstøjen. Derfor bliver støjen mangedoblet!

At motorveje genererer partikelforurening er der ingen tvivl om. En jordbane til motocross med meterhøje bakker vil distribuere koncentrerede mængder forurenet støv ud over boldbanerne. Det er et velkendt problem fra motocross anlæg, hvor støvgener er et væsentligt problem. Derfor anbringer man den slags anlæg på isolerede områder og ikke midt på et Stadion. Det giver ingen mening!

At flytte AMC og reducere Stadion med ca. 20% skaber kun forringede vilkår for alle implicerede; AMC's nuværende anlæg er mange gange større end det man tilbydes på Stadion. Stadions udnyttelsesgrad af det nuværende anlæg er allerede høj med det nuværende indbyggertal i Albertslund, og de store udendørsstævner man afvikler i dag, er noget man på sigt må give afkald på at være vært for.

Nå, men hvad så, hvis man ser stort på både beboerne i Vest, AMC og brugerne af Stadion?

Også fra et teknisk perspektiv kan man næsten ikke vælge en mindre egnet grund til sådan et projekt:

1. Den påtænkte placering ligger oven på: Hovedvandledning med drikkevand med egen matrikel

2. Den påtænkte placering ligger oven på: 132KW højspændingskabel med servitutareal på 15 m

3. Den påtænkte placering ligger indenfor Vejdirektoratets rådighedsareal på 60 m fra midt Motorring 4.

4. På det påtænkte areal er der så meget støj fra motorvejen, at det ikke kan anvendes til klubformål. Med mindre man støjdæmper på samme vis, som man kan gøre på AMC's nuværende placering...!!!

Vi har undersøgt placering af AMC på Stadion og er blevet opmærksomme på flere omstændigheder, der kan stilles spørgsmålstegn ved; den politiske beslutningsproces, Forvaltningens håndtering af sagen, samt information til såvel politikere som borgere. På vores website og Facebook kan vi se, at problematikken bringer sindene i kog blandt mange Albertslundere! Der er ingen tvivl om, at denne sag er en politisk varm kartoffel!

Du kan på vores hjemmeside www.stadionudenmotorsport.dk finde uddybende informationer, ligesom du kan give din opbakning til et Stadion uden motorsport.

arrow AMC: Politisk afgørelse på sidste møde inden ferien
22. maj 2020 kl. 10:55 Opdateret: kl. 10:57
arrow Ny melding fra Konservative: Nej til AMC på Stadion
20. maj 2020 kl. 09:50 Opdateret: kl. 09:53

KONTAKT OS

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?