13. april 2021
Ricky John Molloy
Foto: Ricky John Molloy
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Byggeklyngen i Albertslund åbner for unikke muligheder for lokale virksomheder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Byggeklyngen i Albertslund åbner for unikke muligheder for lokale virksomheder
Opdateret 04. marts 2021 kl. 08:58
Debat Albertslund Posten - 04. marts 2021 kl. 08:51
Af Mads Raaschou, fmd. for DI Dansk Byggeri Hovedstaden og snedkermester i Raaschou Inventar Snedkeri:

Viden om nyeste teknologiske udvikling indenfor byggeriet, innovative ideer til forretningsudvikling med fokus på bæredygtighed - helt tæt på.

Det er det, som hovedstadens håndværkere, entreprenørerne, arkitekter, erhvervsskoler, bygherrer m.fl. har fået adgang til i forbindelse med at klyngen for byggeri og anlæg netop har slået dørene op i Albertslund.

Som formand for Dansk Byggeri Hovedstaden, så er jeg selvsagt meget tilfreds med den placering.

For udover, at have vigtig viden tæt på, så er hovedstaden også Skandinaviens byggemetropol, hvor der virkelig er tryk på. Både hvad angår mængden af byggerier i det private, i det offentlige og i det almennyttige. Men også i forhold til de innovationer, som strømmer ud fra mine dygtige kollegaer, fra uddannelsesinstitutionerne i området og fra vidensinstitutioner som Teknologisk Institut.

Nu er det selvfølgelig ikke sådan, at klyngen kun gavner hovedstaden. Der er også filialer i Aalborg, Odense og Næstved. Og godt for det, for vi skal forstå at udvikle bygge- og anlægsbranchen i hele Danmark, så vi understøtter og udvikler branchen som en national styrkeposition.

Byggeklyngen har fået navnet "We Build denmark" - også selvom det kan lyde lidt fancy, så giver det god mening. For ligesom at klyngen i Albertslund skal række udover hovedstadsområdet, så skal den også række udover Danmarks grænser, afsætte danske produkter og dansk viden. Og selvfølgelig også hente ideer og viden tilbage til os.

Jeg glæder mig rigtig meget til samarbejdet med klyngen og til at deltage i nogle af de mange relevante udviklingsaktiviteter, webinarer m.m., som allerede er i fuld gang. Og jeg vil opfordre alle lokale medlemmer og kollegaer i branchen til at gøre det samme!


KONTAKT OS

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?