17. september 2021
I Tyskland har man høje træer i byrummet, som i virkelig høje træer, træer som står langs vejene og stierne, ofte som egetræer. Foto: Leif Pedersen
I Tyskland har man høje træer i byrummet, som i virkelig høje træer, træer som står langs vejene og stierne, ofte som egetræer. Foto: Leif Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Byens manglende grønne tag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Byens manglende grønne tag
Debat Albertslund Posten - 29. juli 2021 kl. 10:00
Af Leif Pedersen, kommunalbestyrelsesmedlem, formand for Miljø- og Byudvalget (SF)

Lad os plante 2000 (høje) træer inde i byen!

Jeg gør en del i at vandre, både i DK og i udlandet, mest i Albertslund og nærmeste omegn. Når man vandrer, ser og oplever man det meste i et andet perspektiv og ikke mindst i et andet tempo og med andre behov. Denne sommer har jeg været en tur i det tyske og vandre i 5 dage. Her oplevede jeg i forhold til indretningen af byens rum en væsentlig forskel mellem Danmark og Tyskland. I Tyskland har man høje træer i byrummet, som i virkelig høje træer, træer som står langs vejene og stierne, ofte som egetræer. Formålet er tydeligvis at skabe et rum der beskytter mod den direkte sol og køler området ned.

Når vi ser på Albertslund (og andre danske byer) så er et sådan rum stort set fraværende. Vi har lidt i Albertslund, men det virker mere dekorativt, et levn fra dengang man ville begrønne den nye by og derfor havde brug for at plante hurtigvoksende træer. I de år jeg har boet i byen er de "gamle" træer stille og roligt forsvundet. For de flestes vedkommende nok fordi, at de valgte træsorter ikke er beregnet på at blive meget gamle, men i takt med alderen begynder at gå til og derfor må fældes af sikkerhedsmæssige årsager, i nogle tilfælde er de sikkert også fældet fordi de tog udsynet for nogle. Et sådan behov kan jeg heller ikke selv sige mig fri for at have haft.

Men det giver i mine øjne byen en mangel. Hvis vi stiller os op på Hersted Høje og ikke mindst Høegh Bjerg, ser vi ikke mange høje træer i byen, desværre. Bevares der er mange træer der er 4-8 meter høje, men det giver ikke byen det grønne tag, snarere en flankering af byens asfalt.

Derfor mener jeg, at 2000 af de 500.000 træer vi har besluttet at plante i kommunen, skal plantes inde i byen med henblik på at skabe et grønt tag.

Jeg vil foreslå at man vælger en træsort som vi ved bliver høj og som bliver gammelt. Træet kunne være et egetræ af en sort der har disse egenskaber. Egetræ fordi det har en lysåben krone, således at det trods sin skyggende virkning, stadig slipper så meget lys igennem at der kan vokse planter under det - og så bliver egetræer gamle. Træerne plantes langs vore veje og stier, så vi får skyggen der hvor vi bevæger os til fod og på cykel ude i det offentlige rum. Et højt træ giver også mulighed for en opstamning af træerne og dermed skabe "gennemsigtighed" i rummet under trækronerne, således vi stadig har udsyn fra vores boliger.

Det her vil jo tage tid, så vi snakker om effekt der ligger langt ude i fremtiden, så gør vi det her er det noget vi gør for vores efterkommere.

Og på mine vandreture elsker jeg at komme byerne og møde disse grønne kølende veje og stier. Her bliver jeg glad.

Dette indlæg er jo ikke et fikst og færdig indlæg fra udvalgsformanden, men et indlæg i debatten om byens udvikling.


KONTAKT OS

Synes du, at kommunen er der for dig?