27. maj 2020
Vinie Hansen
Vinie Hansen
Foto: Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Bo-Vest renoverer så bæredygtigt som muligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Bo-Vest renoverer så bæredygtigt som muligt
Debat Albertslund Posten - 20. marts 2020 kl. 11:08
Af Vinie Hansen, formand VA
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kære Benny!
Først vil jeg endnu en gang pointere, at BO-VEST vil renovere Galgebakken så bæredygtigt som det overhovedet er muligt og økonomisk forsvarligt.
I den løsning, som vi er på vej med skal krybekælderen ikke varmes op. Der vil, ligesom i dag, være et varmetab til kælderen, med det begrænses ved efterisolering af sokkelen og andre tiltag.
Alle boliger i Galgebakken bliver langt mere energivenlige efter renoveringen. A-boligerne, altså de fritliggende 1-plans boliger, vil spare ca. 25% i varme. I B- og C-boliger, som er rækkehuse, vil energiforbruget i fremtiden blive næsten halveret. For områdets D-boliger, altså træbarakkerne, som helt ombygges med nye moduler, vil energibesparelsen blive endnu større. De fleste vil få en varmebesparelse på omkring 3.000 kr. / år.
Når du siger, at BO-VEST ikke medtager udgiften til gulvvarmen i beregningen har du både ret og ikke ret. Der er nemlig flere regnestykker i spil: I beregningen af det fremtidige energiforbrug, er udgiften til gulvvarmen regnet med. Der kommer altså ikke en ekstra ukendt udgift til gulvvarmen.
Men der er også lavet en beregning af, hvordan husene bedst konstrueres, hvis vi vil undgå skimmel i fremtiden. Den beregning, som altså ikke er en beregning af energiforbrug, men af temperaturer de kritiske steder i konstruktionen, er lavet uden gulvvarme. Det er gjort for at sikre, at der ikke er høj risiko for skimmel, selvom en beboer skulle vælge at slukke gulvvarmen ind imellem. Formålet her er således ikke en beregning på forbrug, men om løsningen virker efter hensigten.
De tekniske eksperter, der er tilknyttet helhedsplanen, har udført computersimulering af den løsning, du taler for, med isolering af loftet i krybekælderen. Den bekræfter, hvad Landsbyggefondens eksterne gransker tidligere har ytret på emnet: Efterisoleringen af kælderloftet vil medføre, at knudepunktet mellem ydervæg, fundament og terrændæk bliver for koldt. Det vil betyde forhøjet risiko for skimmelvækst.
Både Landsbyggefondens eksterne gransker og det hold af eksperter, der er tilknyttet helhedsplanen, er altså uenige med dig i, at isolering af loftet i krybekælderloftet er en god løsning.

arrow Læs også: DEBAT: Bo-Vest og det store eksperiment

KONTAKT OS

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?