12. april 2021
På bagsiden af Galgebakkens nye fiberbeton facade er der god plads til f. eks. flagermus, bier og meget mere, mener Benny Klausen.
På bagsiden af Galgebakkens nye fiberbeton facade er der god plads til f. eks. flagermus, bier og meget mere, mener Benny Klausen.
Foto: Benny Klausen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Bo-Vest livscyklus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Bo-Vest livscyklus
Debat Albertslund Posten - 29. januar 2021 kl. 06:00
Af Benny Klausen, Galgebakken Vester 8-3

Debatten om den livscyklusanalyse som er lavet over to af forslagene til renoveringen af Galgebakken er en meget interessant debat.
Hvorfor debateres der stadig forslag, som vi længe har kendt til, og hvor det også længe har været klart, at disse forslag ikke har nogen mulighed for at blive gennemført.
Årsagen til at ingen af forslagene i livscyklusanalysen kan gennemføres, er et nødvendigt stort hensyn til klima, miljø, og økonomi, samt, ikke mindst, det megakedelige bygningsreglement.
Den første løsning med nedrivning og nybyg er helt imod Landsbyggefondens regler, og kan derfor ikke gennemføres.
Den anden løsning er den hvor Bo-Vest fra starten og indtil nu, har arbejdet med teorien om at ulykkerne i Galgebakken mest skyldes fugt og skimmel, som er kommet op fra krybekælderen.
Det er hovedløst!

arrow Læs også: DEBAT: Varmetab i kældrene på Galgebakken
Den kolde kælder

Teorien om krybekælderen, som årsag til ulykkerne, har medført grundige studier af kælder og sokkel, men som heldigvis, og til stor overraskelse for Bo-Vest, har bevist at der ikke kan komme fugt og skimmel fra kælderen ind i boligen.
Der er ingen opstigende fugt i husenes sokler.
På trods af disse grundige undersøgelser fremturer Bo-Vest med en umulig løsning med opvarmning af krybekælderen ved hjælp af gulvvarme uden isolering.
I livscyklusanalysen kan vi læse hvor dyrt det er, men det er bygningsreglementet som gør løsningen umulig.
Det er ikke lovligt at opvarme et rum uden for boligen, med varme fra boligen.
Krybekælderen er ikke en del af boligen.

Byggetilladelse

Der har hele tiden været en mere klimavenlig og energirigtig løsning på renovering af Galgebakkens boliger.
En løsning som straks kunne få en byggetilladelse.
Den indeholder de samme mængder isolering som i den umulige løsning, men med den væsentlige forskel at krybekælderloftet isoleres i stedet for husets sokler.
Den løsning lever op til, men ikke helt, til bygningsreglementets bestemmelser om isoleringstykkelse.
Udgiften til sokkelisolering, omfangsdræn, opvarmning af krybekælder og mekanisk ventilation af krybekælderen, er højere end den udgift der vil være til isolering af loftet i krybekælderen.
Livscyklusanalysen til en løsning med en bolig med en kold naturligt ventileret krybekælder, men med et isoleret kælderloft, og dermed meget mindre varmeudgift, havde været en bedre sammenligning end den vi har fået.


KONTAKT OS

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?