18. september 2021
Helge Bo Jensen. Arkivfoto
Helge Bo Jensen. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Bliver Albertslund faktisk rigere og mere uafhængigt?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Bliver Albertslund faktisk rigere og mere uafhængigt?
Debat Albertslund Posten - 04. august 2021 kl. 06:40
Af Helge Bo Jensen, medlem af kommunalbestyrelsen, Enhedslisten

"Et stærkere, rigere og mere uafhængigt Albertslund" siger borgmesteren igen og igen - og påstår at dette sikres ved at bygge et uhyggeligt antal nye boliger i kommunen. Store og dyre lejligheder, der formodes at tiltrække såkaldt ressourcestærke borgere i stort tal.

Men Cowi har faktisk regnet på sagen - og når frem til et helt andet resultat end det forventede. De fremlægger i "Rapport om beslutningsstøtteværktøj" regneeksempler, der omfatter en del af den planlagte byggeprojekter i grønne områder og tidligere erhvervsområder i kommunen.

De mange flere borgere giver naturligvis flere skatteindtægter, men det viser sig - måske ikke overraskende - at det også øger kommunens udgifter af enhver slags: Til børnepasning, til skoler og til ældre. Og merudgifterne overstiger de større skatteindtægter.

Faktisk er den eneste forbedring som Cowi kan få øje på, at Albertslund med flere indbyggere vil få mere i kommunal udligning: "I alle de gennemførte analyser er det den kommunale udligning, der gør forskellen på et overskud eller et underskud ved byudviklingen". Ikke ligefrem et mere uafhængigt Albertslund.

Det eneste, der er helt sikkert med den forcerede "byudvikling", er, at der skal bruges mange hundrede millioner kommunale kroner på at bygge flere institutioner, skoler, veje og lignende. Penge som kommunen ikke har - men som borgmesteren måske kan få et flertal i kommunalbestyrelsen til at skaffe ved yderligere drastiske nedskæringer på vores velfærd.

Det lovede økonomiske mirakel kan dermed nemt starte med at kommunen går fallit økonomisk eller socialt!

Hvorfor ikke i stedet satse på en balanceret byudvikling, der udvikler den sociale by vi kender - tæt og lav, med plads til natur og mennesker?


KONTAKT OS

Synes du, at kommunen er der for dig?