15. april 2021
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vores viden om kvæg kan blive til et klimaeventyr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vores viden om kvæg kan blive til et klimaeventyr
Debat - 11. marts 2021 kl. 07:35

Af Yke W. Kloppenburg-Oosterwoud, Gislinge, bestyrelsesmedlem i Landboforeningen Gefion og L & F Kvæg

De økonomiske vismænd har for første gang regnet på, hvad det vil koste at nå det danske klimamål i 2030 med og uden en CO2-afgift. Hvad skal det koste at reducere CO2-udledningen?

Konklusion er, at det er billigst for gennemsnitsdanskeren at straffe udledninger i stedet for at give tilskud til grønne teknologier. »Ved gå tilskudsvejen får vi omkostninger, der er tre til fire gange større, end hvis vi bruger afgiften og formodentlig endnu dyrere«, siger Lars Gårn Hansen, der er professor på Københavns Universitet og miljøøkonomisk vismand. Prisen for at gå afgiftsvejen er 18 milliarder i stedet for fire. Vismændene anbefaler, at det i 2030 skal koste 1200 kroner at udlede et ton CO2.

Hvis min mand og jeg skal betale afgift for at producere mælk - som andre drikker - så kommer det til at koste så meget, at vi må lukke. Vi er ca. en gennemsnitsbedrift med 230 mælkekøer, og med en afgift fra 1200 kr. pr. 1000 kg/CO2e vil det betyde en samlet afgift på omkring 2.300.000 kr. (en kr. pr. kg mælk). Den omkostning kan vi ikke sende videre, da vores mælkepris er baseret på den globale mælkepris, så når vores produktionsomkostninger stiger for meget, kan vi ikke konkurrere med udlandet. 80 procent af vores produktion eksporterer vi, så den del forsvinder først. Bagefter skal indkøberne i butikskæderne afgøre, om de vil give mere for danskproduceret mælk - eller de vil kæmpe om kunderne med lavere priser og dermed udlandske mælkeprodukter. Jeg kan med andre ord ikke sende regningen videre.

Samlet set vil en høj afgift ikke koste arbejdspladser, men mange arbejdspladser vil flytte fra en sektor til en anden. Men den store taber er landbruget (især kvægavlerne) og fødevareindustrien (f.eks. slagterier), som samlet set vil miste op mod 19.000 arbejdspladser i Danmark.

Men hvad vismændene ikke skriver er, at når vi nedlægger arbejdspladser i landbruget og i fødevareindustrien, så er det arbejdspladser, der ligger ude på landet. De nye arbejdspladser er inde i byerne, afgifterne affolker landdistrikterne og får flere folk til byerne.

Siden 1980 er antallet af kvæg halveret i Danmark. Der er 560.000 malkekøer i dag, og de producerer samlet set den samme mængde mælk som for 40 år siden, men med et lavere foderforbrug og på et mindre areal. Det er klimavenligt.

Stigende kvægbestand
Der er en stigende kvægbestand i verden med over en milliard kvæg. De danske kvæg udgør 0,15 pct., og belastningen i CO2e/kg mælk er et af de laveste i verden. Indien er verdens største mælkeproducerende land med mere end 300 millioner kvæg og en udledning per kg mælk, der er tre gange større end den danske.

Det batter med andre ord ikke at lukke dansk kvægbrug, for vi udgør en mikroskopisk del af den samlede produktion. Tværtimod vil man ødelægge mulighederne for forskning og klimaoptimeret kvægbrug, hvis man lægger så store afgifter på de danske mælkeproducenter, at de må lukke.

Der bliver arbejdet med løsninger på at producere mælk og kød med mindre udledning af CO2. Lige nu forsker man i fodertilsætningsstoffer, som kan minimere udledning af metan. Og man forbedrer avlen, så de nye generationer af køerne er avlet til at være klimavenlige, og man ser på staldenes betydning.

Der er også spørgsmålet om dyrevelfærd, køerne på græs, hvad med forbrugernes ønske om, at kalven skal være længere tid ved koen? Koen som plejer af biodiversitet?

I vores verden er mælk og kød en del af en sund og varieret kost, men alt med måde. Der er en del forskning, som beviser, at proteiner fra mælk og kød har en anden værdi end planteproteiner. Mennesker med diabetes men også ældre og mennesker med hudproblemer, brandsår m.m. kan gå på diæter med animalske proteiner.

Danmark kan ikke løse klimaudfordringerne alene, for CO2 kender ikke grænser. Vi kan være med til at hjælpe verdens mælkeproducenter til at belaste klimaet mindre med vores viden, forskning og avl. Jeg håber, at vi kan blive ved at være foregangsland inden for landbruget, hvor klimaløsninger for kvægbruget er en af vores næste eksporteventyr.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?