5. august 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vores land er skabt til landbrug - lad os udvikle det og skabe vækst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vores land er skabt til landbrug - lad os udvikle det og skabe vækst
Debat - 06. juli 2021 kl. 11:36

Landbrug
Af Søren Søndergaard,
formand for

Landbrug & Fødevarer

På denne tid af året tjekker man som landmand ofte på vejrudsigten og skuer mod himlen og tænker: »Får vi mon det perfekte miks af sol og regn og dermed en god høst?«.

I år sender vi også ønsker af sted om, at politikerne efter sommerferien kan enes om en bred, fagligt velfunderet og udviklingsorienteret aftale om landbrugets fremtid. Den aftale kommer til at definere vores muligheder fremover.

Men det er ikke kun os landmænd, som har brug for en bred politisk aftale om landbrugsproduktionen og fødevareerhvervet. Det har resten af Danmark også.

Erhvervslivets fundament
Landbruget er fundament for en stor del af dansk erhvervsliv. I første omgang gårdene selv selvfølgelig, og dernæst de mange virksomheder, der forarbejder gårdens produkter. Og endelig er der hele erhvervslivet, industrien, håndværkerne og servicebranchen omkring vores branche. Det bliver til mange mennesker og mange jobs, når man gør det op. Det er mennesker, hvis hverdag og indkomst er tæt forbundet med et landbrug i vækst og udvikling.

Det er derfor, den kommende landbrugsaftale er vigtig for hele Danmark.

Optimale forhold
Danmark er et landbrugsland. Tænk over det, hvis du er en af dem, der skal sydpå i sommerferien og møder for eksempel bjergområder. Så forstår du, hvorfor Danmark helt naturligt og til alle tider har været et landbrugsland og skal blive ved med at være det: Vores relativt flade arealer, vores jordforhold, og den jævnlige vekslen mellem sol og regn gør vores land perfekt til landbrug. Der er optimale forhold for at sikre godt foder til vores dyr, og vores køer trives med ikke alt for voldsomme varmegrader. Vores æbler får ikke den tykke skræl, æbler får i Sydeuropa for at beskytte sig mod kraftig varme og sol, og vores afgrøder modnes ikke på ultrakort tid.

Vores land er simpelthen skabt til landbrug. Derfor har vi også let adgang til alle typer fødevarer i Danmark. Sådan ser tilværelsen ikke ud alle steder i verden. Store dele af verdens befolkning har mangel på mad, og deraf følgende underernæring og sult.

Vil lukke produktionen
Med hvad har alt det med landbrugsforhandlingerne at gøre? Jo. Det er baggrunden for, at jeg igen og igen her i foråret og sommeren har appelleret til, at vi som land skal udvikle vores landbrug videre. Vi skal med vores viden og stærke innovationskraft være med til at finde de løsninger, der skal sænke det globale klimaaftryk ved landbrugsproduktion, samtidig med at vi formår at producere mere mad til en voksende verdensbefolkning.

Men nogle politikere og ngo'er har de seneste måneder foreslået tiltag og krav, som er så stramme, at de reelt vil lukke vores produktion.

Det gælder for eksempel et udspil om vandmiljøet, som udelukkende lægger op til - igen - at regulere landbruget, selvom masser af undersøgelser og udenlandske forskere peger på, at der er mange faktorer, der presser tilstanden i vores vandmiljø, for eksempel spildevand fra byerne. Et andet forslag med meget uheldige konsekvenser er at bruge en stor del af midlerne fra EU's fælles landbrugspolitik til at opkøbe lavbundsjord, så det kan tages ud af landbrugsdrift. Vi er enige i, at udtagning af kulstofrig lavbundsjord kan være en god ide hvis lodsejeren er med på det, men som vi også har peget på sammen med Danmarks Naturfredningsforening, så er det en samfundsopgave. Den skal finansieres af det danske samfund, i stedet for at ødelægge dansk landbrugs konkurrenceevne i forhold til vores kolleger i resten af EU.

Der findes dem, som mener, at de gør klimaet og miljøet en tjeneste ved at stille danske landmænd markant ringere end europæiske kolleger og dermed flår vores økonomiske fundament fra hinanden. Men det er første skridt ned ad vejen mod at afvikle dansk landbrug. Og det vil bare betyde, at den mad, vi producerer i vores stalde og på vores marker, i stedet vil blive produceret i udlandet - under helt andre forhold - for derefter at blive importeret til danske spiseborde.

To veje at gå
Der er altså to veje, man kan gå i forhandlingerne om fremtiden:

Afviklingsvejen, hvor ny teknologi og nye metoder til at producere mad endnu mere bæredygtigt betegnes som luftkasteller og fugle på taget. Det er reelt at slå bak i den grønne omstilling.

Så er der udviklingsvejen. Den bygger videre på dansk landbrugs stærke platform. Den gør vores erhverv grønnere og fastholder indtjening og arbejdspladser i Danmark - ikke mindst i landdistrikterne. Med de rigtige rammer for både landmændene, virksomhederne og forskningen kan Danmark kan blive et fyrtårn for fremtidens bæredygtige fødevareproduktion.

Regeringen har jo meldt klart ud: Den vil ad udviklingsvejen og en bred, politisk aftale om landbrugets fremtid.

Det bakker vi op om og holder øje med. Brede aftaler er langtidsholdbare, og landmænd og fødevarevirksomheder har brug for at kende rammerne for fremtiden. Vi har brug for et økonomisk fundament, der gør, at vi kan udvikle og innovere os frem til løsninger, der er bæredygtige og bidrager til et bedre klima - også uden for Danmarks grænser.

Jeg vil ønske alle landmænd en rigtig god høst, og alle andre en rigtig god sommerferie.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?