12. december 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Von der Leyen har godt nok skuffet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Von der Leyen har godt nok skuffet
Debat - 13. november 2019 kl. 08:22
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

EU-debat

Af Christel Schaldemose, MEP, gruppeformand for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet

Jeg ved ikke, om man skal kalde det en tidlig julegave eller en meget langstrakt fødsel, vi endelig er ved at se enden på. Men lige om lidt vil vi medlemmer af Europa-Parlamentet forhåbentlig godkende den nye EU-kommission. Den skal stå i spidsen for alle de lovgivningsinitiativer, som skal vedtages af EU de næste fem år.

Og lad mig sige det kort: Den kommende kommissionsformand Ursula von der Leyen har være godt og grundigt skuffende indtil videre.

Hun har hidtil ikke formået at få alle sine kommissærer godkendt, og derfor venter vi på snart femte måned på at komme i gang med den nye kommissions politiske projekter. I morgen skal vi »afhøre« de tre nye kandidater, og Europa-Parlamentet skal derefter stemme om at vende tomlen op eller ned til dem. Jeg tror, de nye kandidater bliver godkendt. Der er intet som tyder på, at de har korruptions- eller pengemisbrugssager hængende over hovedet. Det havde de tidligere kandidater.

Seriøst og ydmygt
De virker også til at have lært af den tidligere fiasko: Man skal tage parlamentet alvorligt og svare seriøst og ydmygt på de spørgsmål, vi stiller på vegne af borgerne. Der var von der Leyens tilgang lidt mere »hovski-snovski« i første omgang.

Den nye kommission bliver en blandet pose bolsjer. Der er mange prøvede og erfarne politikere og endda gengangere fra den tidligere kommission som vores danske Margrethe Vestager. Der er også nye og uprøvede kræfter, og i spidsen for det hele står så Ursula von Der Leyen, som er tysker og kristendemokrat.

På den ene side er hun et frisk pust, der har lovet markant handling på blandt andet det grønne område. Det tyder godt. På den anden side har hun, siden hun blev valgt i juli, vist sig at være meget opsat på at varetage sin egen konservative politiske families interesser. For eksempel valgte hun at trække sagen om accept af en ny rumæner ud så længe, så den socialdemokratiske regering i Rumænien faldt, og hun fik en konservativ på den post i stedet for en socialdemokrat. Den slags bekymrer mig. Det er ikke hvad formandsposten i Kommissionen skal bruges til. Vil hun kunne sætte sig ud over de konservative hensyn, når vi går i gang med det politiske arbejde? Jeg håber det. Men hun har godt nok skuffet indtil videre.

Vi skal i gang!
Efter den lange stilstand er det dog vigtigst for os socialdemokrater, at vi får godkendt kommissionen og kommer i gang med de mange udfordringer, vi står overfor. Ikke mindst kræver klimaet en kæmpe indsats i de kommende år. Ligesom der er masser at tage fat på i forhold til skattely, social dumping og det nye EU-budget.

Jeg forventer, at kommissionen får vores danske socialdemokratiske stemmer, men vi vil holde skarpt øje med dem efterfølgende.