11. december 2019
Taffelanden er en af de tre globalt truede arter, som Danmark er forpligtet til at beskytte inden den 1. januar 2020, skriver Søren Wium-Andersen. 	                                                                                   Foto: Susanne Knudsen
gallery icon

Se billedserie

Taffelanden er en af de tre globalt truede arter, som Danmark er forpligtet til at beskytte inden den 1. januar 2020, skriver Søren Wium-Andersen. Foto: Susanne Knudsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vil de også svigte verdensmål?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vil de også svigte verdensmål?
Debat - 12. november 2019 kl. 14:02
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Søren Wium-Andersen, Ådalen 15, Hillerød

Statsminister Mette Frederiksen (S) kaldte naturkrisen alvorlig, da hun indledte naturmødet på Marienborg den 4. november. Hermed kickstartede regeringens natur- og biodiversitetspakke, der først vil blive forhandlet endeligt på plads om et års tid. Uden en særlig indsats betyder det, at den nuværende regering - som den tidligere - ikke vil kunne nå at leve op til FN's verdensmål 15.5, som forpligter regeringen til at beskytte de tre globalt truede fugle havlit, fløjlsand og taffeland inden 2020.

Jagttiderne på disse arter fastsættes af miljøministeren efter en indstilling fra Vildtforvaltningsrådet på baggrund af faglige vurderinger fra Aarhus Universitet om jagtens bæredygtighed. Og det er netop sagens kerne.

For Aarhus Universitet har i deres faglige indstillinger overhovedet ikke nævnt FN's verdensmål. Universitetets indstillinger om jagten er sket på basis af nogle hjemmestrikkede bæredygtighedskriterier, der tilgodeser en hobbyjagt på de tre globalt truede arter. Dette på trods af, at indikatorerne for arternes beskyttelse er meget klart defineret i FN's verdensmål, nemlig en af IUCN (international organisation til bevarelse af naturen, red.) udarbejdet international rødliste, hvor de tre arter er opført.

På den baggrund håber jeg, at statsministeren vil påse, at de tre globalt truede arter fredes inden 2020, og at de havområder, hvori de overvintrer, friholdes for alle jagtlige forstyrrelser, inden regeringen engang til næste år fremlægger sin natur- og biodiversitetspakken. Et stop for jagten skal indføres nu. Sker det, lever statsministeren også op til »forståelsespapiret« med støttepartierne om aktivt at arbejde for FN's verdensmål.