19. januar 2020
Jeg har stor respekt for de mennesker, der melder sig på banen som frivillige og hjælper flygtninge, og brandfolk, der stiller op med beredskab under verdens katastrofer. Det er én måde at være parat, nemlig at spørge: Hvad kan jeg gøre, skriver Hanne Mejlhede.                           Foto: Scanpix
gallery icon

Se billedserie

Jeg har stor respekt for de mennesker, der melder sig på banen som frivillige og hjælper flygtninge, og brandfolk, der stiller op med beredskab under verdens katastrofer. Det er én måde at være parat, nemlig at spørge: Hvad kan jeg gøre, skriver Hanne Mejlhede. Foto: Scanpix
Foto: STRINGER/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vigtigt at være parat til både dårlige og lyse tider

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vigtigt at være parat til både dårlige og lyse tider
Debat - 14. januar 2020 kl. 14:28
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Hanne Mejlhede
Sognepræst, Holbæk

Det nye år 2020 er vi allerede så langt inde i, at jeg glemmer at sige »godt nytår«, selvom jeg møder nogen for første gang i det nye år. Men skruer jeg tiden lidt tilbage, så kan jeg genkalde denne særlige fornemmelse af, at bladet er vendt, et nyt uspoleret og ubrugt år ligger åbent. Det er som om, at et nyt år fejer alt det væk, man fik forkludret i det gamle år. Det føles som at få en ny chance til at rette op på noget og begynde på en frisk. Og måske er det virkelig sådan? Nye år og nye morgener er en tilkendegivelse af, at det ikke er meningen, at man skal lide under byrden af alle de fejl og mangler, man efterlader i kølvandet. Vi må godt begynde forfra.

Nu begyndte året, sådan på verdensplan, jo ikke særlig positivt: Storbrande i Australien, USA's opsigtsvækkende drab på en iransk militærleder, gengældelses-angreb fra Iran, og et forulykket (nedskudt) passagerfly. Verden har i den forstand ikke forandret sig, og mennesker er generelt set de samme, som de var i det gamle år. Så selvom bladet er vendt, så er tragiske begivenheder og faretruende krigstendenser ikke noget, man lige kan komme videre fra - som man kan det i forhold til sine egne småting og uheldige valg.

Alle opgaver er vigtigt
Og dog er alting relativt. Vi har nu engang de opgaver, som vi har - store eller små. De er vigtige hver især. Det er det, man skal huske. Derfor er det også vigtigt, at man holder op med at give sin hund for mange godbider, så den ikke bliver for tyk. Det er vigtigt af lægge frø på foderbrættet til spurvene. Og at afhjælpe skader fra de store mængder regn. Ligesom det er vigtigt at besøge sin gamle mor på plejehjemmet og have øje for dem, der trænger til opmærksomhed, men ikke selv siger det.

Jeg har altid det samme nytårsforsæt. Det er, at jeg må være mere opmærksom, mere parat. Parat til hvad? Til at møde det, der kommer: Nye udfordringer såvel som appelsiner, der falder ned i min turban. Det er så nærliggende at lade sig tynge af alt det, der ikke går, som man synes, at det skal. Og så kan man falde i den grøft, at man tror, at man skal løse alt omkring sig og kompensere for det - lige fra familieproblemer til forandringer på arbejdspladsen.

Jeg har stor respekt for de mennesker, der melder sig på banen som frivillige og hjælper flygtninge, og brandfolk, der stiller op med beredskab under verdens katastrofer. Det er én måde at være parat, nemlig at spørge: Hvad kan jeg gøre? Men i det daglige er det somme tider bedst at sætte sig på sine hænder og intet gøre, intet sige. At handle er ikke altid af det gode. Det kan være lige så vigtigt at forholde sig afventende - indtil man mærker en tilskyndelse, som kan gå i en helt anden retning.

Jeg tror, at de fleste af os er mest tilbøjelige til at gøre os parate til dårlige tider. Men det er mindst lige så vigtigt at være parat til lyse tider. Nye alternativer der dukker op, spændende udfordringer. Eller bare livets gratis gaver. Derfor er nytåret så velsignet - trods alt det svære i verden. Det er en ny mulighed for atter at se med friske øjne.