25. marts 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vi skylder hinanden at holde os i gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi skylder hinanden at holde os i gang
Debat - 13. februar 2019 kl. 13:14
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Gitte Winkler,
afdelingsformand,

Lederne Nordsjælland

De seneste uger har danskernes pensionsalder været genstand for en til tider ophidset debat, både på Christiansborg og blandt kollegaer. Hvor længe skal vi blive ved med at arbejde? Hvor længe kan vi forvente, at vores pensionisttilværelse vil vare? Skal pensionsalderen være forskellig alt efter, hvornår man begyndte at arbejde som ung? Og hvad med dem, der er nedslidte længe inden pensionsalderen?

Der mangler ikke argumenter fra forskellige grupper for, at netop de er mere nedslidte end andre og derfor skal tidligere på pension. Det er nemt at kræve fra fællesskabet.

Men hvem tør sige, at vi også selv har et ansvar? At vi skylder os selv og hinanden at holde os friske og aktive så længe som muligt. At vi selv har et ansvar for at leve sundt i fritiden, at motionere og spise rigtigt. Og at vi selv har et ansvar for at passe på kroppen og psyken, mens vi er på arbejde. At vi skal huske at bruge de ergonomiske hjælpemidler, der er til rådighed, at undgå skæve løft, at bruge hæve-sænkebordet og så vidt muligt at undgå, at arbejdsopgaverne hober sig op frem mod deadline, så vi ender med at blive stressede.

I stedet for at være så optagede af at sikre en lavere pensionsalder burde vi bruge flere kræfter på at kigge indad og fokusere på, hvad vi selv kan gøre for at holde os i gang. Vi ved, at rygning, overvægt og stress ikke ligefrem gør livet lettere for os, især ikke når vi kommer op i årene.

Alligevel er usund livsstil årsag til, at alt for mange af os må forlade arbejdsmarkedet før tid. Det er ulykkeligt for den enkelte. Og samtidig er det en byrde for fællesskabet og den fælles kasse, som udgifterne til offentlige pensioner skal tages fra.

Når det er sagt, så skal vi selvfølgelig anerkende, at der er ansatte, som har job, der slider på kroppen. Det er der ingen tvivl om. Det er bestemt ikke en badeferie at lægge brosten eller at stå ved båndet på et slagteri for blot at nævne et par eksempler blandt mange.

De mennesker, som har arbejdet i årevis i nedslidende job, skylder vi som fællesskab at tage hånd om. Derfor skal vi som ledere og som kommune og jobcenter sørge for, at de enten får mulighed for at blive omskolet til andre og mere skånsomme job eller får mulighed for at gå på førtidspension eller lignende.

Vi kan som ledere gøre meget for, at ansatte ikke bliver nedslidte. Og der bliver gjort meget ude på virksomhederne. Fra rådgivning om stress til jobrotation og ergonomisk indretning af arbejdspladser.

Men vi kan ikke tvinge de ansatte til at løfte rigtigt og huske at hæve skrivebordet indimellem.

Og vi kan frem for alt ikke bestemme, hvordan medarbejderne skal opføre sig derhjemme. De fleste af os lever mindst halvdelen af vores vågne timer i fritiden. Og her hjælper nok så mange tiltag på arbejdspladsen ikke. Her har vi selv et ansvar for os selv og hinanden.