24. juli 2019
En udbygning af vores valgsystem med alternative stemmer vil tjene vort demokrati og gøre det mere solidt over for den fremtidige udvikling, skriver Ole Rötzler Møller i kronikken. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

En udbygning af vores valgsystem med alternative stemmer vil tjene vort demokrati og gøre det mere solidt over for den fremtidige udvikling, skriver Ole Rötzler Møller i kronikken. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vi skal undgå stemmespild

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi skal undgå stemmespild
Debat - 17. juni 2019 kl. 13:23
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Ole Rötzler Møller
Strandgårdsvej 36, Roskilde

Ved det netop overståede folketingsvalg var der flere nye partier, om hvilke vi på forhånd næsten vidste, at de ikke ville kunne nå op over to procent-spærregrænsen. Og ganske rigtigt, tre partier kom ikke over spærregrænsen, og ingen enkeltpersoner opnåede stemmer nok til at erobre et kredsmandat.

Alt i alt kan vi registrere et stemmespild på ca. 153.000 stemmer, eller 4,3 procent, svarende til ca. syv-otte mandater. Denne gang er »mandattabet« ensidigt på den borgerlige side. Ekstra syv-otte mandater til de borgerlige partier, der på højre side klarede spærregrænsen, kunne have forrykket de landspolitiske resultater væsentligt.

For ca. tre årtier siden var det på venstrefløjen, vi kunne registrere et stort stemmespild.

Men uanset om vi som vælgere ligger til venstre eller til højre i det politiske spektrum, må vi som gode demokrater kunne enes om at give flest mulige stemmer indflydelse på afstemningsresultatet.

Det nytter ikke noget at sætte spærregrænsen op til fem procent, som mange - bl.a. jeg selv - tidligere har foreslået. Det vil selvfølgelig kun gøre stemmespildet endnu større, idet vi så heller ikke havde fået Nye Borgerlige med 2,4 procent og Liberal Alliance med 2,3 procent af stemmerne med i Folketinget. Så havde det samlede stemmespild været på ni procent, svarende til ca. 15 -16 mandater.

Behøver vi overhovedet en spærregrænse ved folketingsvalgene? Det går jo glimrende uden en spærregrænse ved kommunalvalgene. Jo, jeg mener, det er fornuftigt med en spærregrænse. Dels fordi endnu flere småpartier eller enkeltpersoner vil gøre det parlamentariske arbejde endnu mere tungt, end vi kender det i dag. Dels fordi en gruppe skal have en vis størrelse for at kunne magte det store arbejde i folketinget. Her er de nuværende to procent et absolut minimum, svarende til fire medlemmer.

En ekstra stemme
For nogle år siden hørte jeg, at der er en nation i Europa, som har et valgsystem, hvor en stemmeberettiget havde en ekstra stemme, såfremt det først valgte parti ikke opnåede valg. Det er ikke lykkedes for mig at finde nationen, men ideen kunne vi arbejde videre med her i landet.

Jeg kunne forestille mig, at en person, som stemmer på et parti, som måske ikke klarer spærregrænsen, kunne have en »alternativ stemme«, som vedkommende kunne benytte for at gøre sin afstemning virksom i det parlamentariske system.

Lad os tage et eksempel:
En person stemmer på et lille parti og personligt på personen X, men for en sikkerheds skyld vil personen benytte sin alternative stemme. Nederst på stemmesedlen er der en ny rubrik med titlen »Alternativ stemmeafgivning«. Her er der to linjer. På første linje står der »Den alternative liste, jeg vil stemme på:« og på den næste linje står der »Jeg stemmer personligt på:«

Personen vil så afgive sin alternative stemme på et af de større partier, hvorfor listebetegnelsen på dette parti indskrives på første linje. Kender personen så meget til det større partis kandidater i kredsen, at personen også her vil stemme personligt, indskrives på anden linje navnet på denne person, Y, der skal have den alternative stemme.

Når valghandlingen er afsluttet, og det efter landsresultatet er klart, at det lille parti ikke kommer over spærregrænsen, skal dette partis stemmer genåbnes på alle valgstederne, og de alternative stemmer optælles. Der vil være stemmesedler, hvor den alternative stemmeafgivning ikke er udnyttet. De bliver bare liggende. Men de stemmesedler, hvor den alternative stemmeafgivning er udnyttet, skal nu overføres til forskellige partier og personer i overensstemmelse med den alternative stemmeafgivning.

En sådan udbygning af valgsystemet vil selvfølgelig kræve nogle ekstra optællinger, men af relativt få stemmer. Det vil føre til ganske få forskydninger i mandatfordelingen. Det vil give en smule mere ekstraarbejde.

Men den ubetingede fordel ved udbygningen af valgsystemet vil være, at alle de personer, der benytter sig af den alternative valgmulighed, vil få indflydelse på valgresultatet. Fordelen er yderligere, at nye opståede politiske særstandpunkter vil kunne blive afprøvet ved et folketingsvalg. Nye partier vil også opstå fremover. Det er bedst at imødekomme sådanne nydannelser på en overkommelig måde og samtidigt forhindre stemmespild.

Det vil tjene vort demokrati og gøre det mere solidt over for den fremtidige udvikling.